Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Hoved og lemmer

Mine fritidsinteresserOprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 27, 2012 15:57:09
Min trænings-føljeton fortsætter lidt endnu. I denne uge sagde højre arm "crunch!" til træning. Intet brækket, kun "noget" i senerne i følge lægen. Er egentlig ikke rigtig til det dér læge-halløj, så opsøger sjældent huset. Fik heller ikke aflagt lægen eller skadestuen besøg sidst, da jeg slog hovedet ret så heftigt, så måtte føje manden denne gang og tage afsted med den uduelige arm.

Som selvstændig er jeg ret så afhængig af min højre arm, der maler og sliber det meste af dagen. Har faktisk også brug for mit hoved, da jeg ikke er så klog (endnu?), at jeg kan undvære det.

Med vores pressede hverdag er det også et must, at hoved, arme og ben er funktionsduelige hele tiden, så jeg kan tage mig af tøsepigen.

Det er et vilkår, at jeg kommer til skade til træning. Det kan ikke undgås, selvom jeg siger fra og passer på mig selv. Foreløbig holder holdet sommerferie-lukket den næste måneds tid. Spørgsmålet i mellemtiden er så, om jeg lejlighedsvis kan undvære mit hoved og lemmer eller helt må stoppe træningen og finde en anden motionsform?

Svært valg ♥

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 27, 2012 20:44:23

Gode forslag til alternative sportsgrene modtages gerne :-) Græsset var ellers godt højt i går og det kriblede da også i fingrene efter, at mase rundt med min umulige græsslåmaskine. Men det ville nok alligevel være en tand for kækt med ondt i armen, så manden ordnede den denne gang. Jeg har jo min sandsæk og de forskellige tillærte teknikker, som jeg kan øve for mig selv. Så helt tabt er det jo ikke, hvis jeg vælger at stoppe og jeg kan fortsat dyrke det, just by me self. Det er jo i kontakt med andre, der sker uheld, så måske er det bedre, at gøre noget alene? Mere sikkert i hvert fald lige nu :-) Det holder trods alt nok ikke rigtig i længden, at jeg ikke kan arbejde eller lege med mit barn flere dage efter træning.

Oprettet af Helle S ons, juni 27, 2012 20:32:26

Ja, det kan da godt være du skal bruge ferien til at vejre for og imod mht. om det er en anden sport, du skal satse din træning på. Men det er jo også svært at give afkald på, når nu det var en sport du var glad for. Om det bliver til en chance til, eller om du ser dig om efter noget andet, der erstatte din træning, bliver du meget klogere på, når ferien er slut. Så du må igang med den gamle plæneklipper og afreagere lidt med den, her i sommer kære Pernille ;););)*