Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Hjem ♥

Strø-tanker & citaterOprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 06, 2012 19:34:36
Faldt pladask for dette skilt i et butiks-vindue. Naturligvis på grund af sommerfuglen, men også teksten: "Home is where your story begins"


I al sin enkelhed startede min historie jo i mit barndomshjem. Historien, der rummer glæder, omsorg, angst, grænseoverskridelser etc.

Men da jeg stod og glanede udenfor butikken, tænkte jeg på de muligheder der er i mit nuværende selvskabte hjem for: Ny begyndelse. Nye minder. Ny historie.

Hvordan tolker du teksten?

  • Kommentarer(12)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe fre, juni 08, 2012 23:14:32

Kære Silje - Tak, for din fortolkning. Der er rum for megen håb i din fortolkning og det er netop mulighederne i det fremadrettede, der tiltaler mig, samtidig med det også forvirrer mig lidt :-) Kh. P

Oprettet af Silje fre, juni 08, 2012 21:20:21

Home is where your story begins - Når jeg læser ordene, tænker jeg fremadrettet. At for at kunne starte min historie (mit liv, fremad) må jeg først finde hjem.

Hjem - i mig. Herfra/derfra skabes min fremtid. Min historie, frem.

Minder mig også om, at huske på at vende tilbage - til mig selv. Finde hjem, i mig, og ikke hele tiden søge ud/væk.

Sådan tolker jeg teksten :-)

Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, juni 07, 2012 13:39:07

I relation til teksten, så har dette hjem også været fundamentet for mit valg om, at stå frem. At jeg ikke ville flytte mig af angst, men blive her hvor mit hjem og base er. Så på den måde begynder min nye historie her. Jeg er ikke helt skarp på tasterne, så håber ikke det er noget forvrøvlet vås, jeg får skrevet :-)

Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, juni 07, 2012 13:35:24

Kender også godt følelsen fra da jeg flyttede fra min første lejlighed og ind til Kbh. til min kæreste/nu mand. Det var ikke mit eller vores, men hans hjem. Hold da fast, vi havde mange diskussioner om det dengang :-) Jeg føler mit nuværende hjem, er hjem. Føler mig ikke fremmed her, bl.a. fordi jeg har indrettet hver enkel kvadratmeter i hele huset. Redebyggeriet og det personlige præg har helt sikkert været medvirkende til, at jeg har den oplevelse af stedet her. Og jeg skal sg* også slæbes ud herfra :-)

Oprettet af Agnes tor, juni 07, 2012 13:25:40

Du har noget til gode Pernille!Jeg kan tydeligt huske første gang jeg havde følelsen af at være hjemme og at have et hjem.Jeg husker jeg forbløffet standsede op og var forundret over den hidtil ukendte følelse.Meningen var at jeg skulle bo i mit hjem i et par år og så videre ud på landet.Nu har jeg boet i mit hjem i over 30 år og nu er jeg overbevidst om jeg skal bæres ud med benene først.

Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, juni 07, 2012 08:29:46

Tak, for jeres input Jette og Kat. Forelskelsen i skiltet var ved første øjekast i sommerfuglen, uafhængig af teksten. Jeg har det selv lidt ambivalent med teksten, fordi vores historier starter et sted, hvor der herskede stor utryghed. Og jeg får ikke fortiden til at forsvinde uanset om, tidsregningen starter fra nu. For som du siger, så har historien gjort os til dem vi er i dag. Kh. P

Oprettet af Kat ons, juni 06, 2012 23:17:36

"Home is where the/(your) heart is" ........... <3

Oprettet af Jette Blanksøe ons, juni 06, 2012 22:55:46

Når jeg tænker på en sommerfugl og læser teksten, så begyndte sommerfuglens historie med pubben.

Og med den symbolik i tankerne, så bryder jeg mig ikke om teksten fordi min historie begyndte et sted, hvor jeg ikke var budt velkommen, et sted som kun af skal var mit hjem, men følelsesmæssigt var et fængsel. Det sted vil jeg aldrig kunne kalde "Home".

Mit hjem er der, hvor jeg har det godt og føler mig tryg og afslappet. Det er mit hellige sted, hvor jeg kan være 100% mig selv uden at nogen kan blande sig.

Min historie har gjort mig til den jeg er i dag på godt og ondt.

Jeg ville bedre kunne lide skiltet, hvis der bare havde stået "Home"- forbundet med sommerfuglens symbolik = frihed, skønhed, lethed og ynde.

Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 06, 2012 21:47:27

Kære Helle, tak for at dele. Der er megen sorg forbundet med rodløshed, som jeg også selv føler i familiemæssige forhold, på mærkedage etc. Det er rigtig trist, at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, og kan levende forestille mig, at det prikker endnu mere til rodløsheden. Jeg håber, du finder roen andre steder udenfor hjemmet. Kh. Pernille

Oprettet af Helle S. ons, juni 06, 2012 21:35:10

Jeg kan ikke forholde mig til ordet "Hjem eller Home". Jeg har ingen følelse af samhørighed med mit hjem. Mange gange når jeg træder ind af døren føler jeg det er et fremmed hjem, jeg træder ind i. Jeg har boet på dette sted i 10 år, men stadig føler jeg mig ikke hjemme. Men følelsen af at høre til, kender jeg nok ikke. Har ALTID følt mig rodløs og ALTID følt jeg var havnet det forkerte sted.

Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 06, 2012 21:04:06

Tak, for dit input Jeanette <3 Jeg elsker-elsker-elsker sommerfuglen og symbolikken i dens udvikling så meget, at jeg overvandt min store angst for smerten og fik lavet denne tattoo på ryggen for et par år siden http://blog.smuktliv.dk/#post41Der var et par stykker mere nede i butikken, hvis du vil have et til dit hjem :-) Kan godt følge din fortolkning og dejligt, at du nu lever et andet liv, som også omhandler andet end din hule. Kh. P

Oprettet af Jeanette Henriksen ons, juni 06, 2012 20:56:04

Synes det er et rigtig sødt skilt og texten ville også på mange måder passe godt til mig... Mit hjem er min verden og i flere år var det min eneste verden, heldigvis lever jeg et andet liv nu.. men det er her min historie begyndt...