Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Angreb og forsvar

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe ons, maj 02, 2012 09:36:04

Bliver jeg angrebet, forsvarer jeg mig selv. Altid kampberedt. Det ligger på min rygrad. Jeg reagerer kraftigt på uretfærdigheder, usandheder, misforståelser og uretmæssige anklager. Har virkelig arbejdet med det i mange år, ikke mindst fordi min mand siden 1996 konstant har påmindet mig om, at nogle ting bare er spild af tid og energi. Men derfor rammer det alligevel. Jeg får den gammelkendte hjertebanken, lyst til at råbe og skrige og ophobning af negativ energi, der skal UD.

Hvordan kommer den så ud og bliver bearbejdet, når jeg ikke er et voldeligt menneske?

♥ Med musik - gerne Skunk Anansie på fuld skrue
♥ Træning hjemme ved sandsækken og på holdet
♥ Græsslåning
♥ Identifikation og udtryk af følelserne her på bloggen
♥ Fokus på de sjove finurlige ting, der hver dag sker med min datter

Alene dét, at få nedfældet ordene her, giver de negative følelser mindre råderum i mit indre. Jeg behøver ikke være kampberedt og i forsvarsposition konstant og slet ikke i sammenhænge, hvor situationen er opstået pga. angriberens uvidenhed. Det er ikke et forsvar værd.


  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe tir, maj 08, 2012 09:24:08

Kære Anonym

Tak for din hilsen her.

Det er frygteligt og utilgiveligt, når en psykolog kan komme med sådan en udtalelse. Vedkommende er jo dybt inkompetent. Jeg er interesseret i, at vide hvad politiet gør i den konkrete sag med lydfilen. Det må du meget gerne vende tilbage med, evt. på min mail info@smuktliv.dk

Jeg er bevidst om problematikkerne omkring socialrådgiverne og andre myndigheder, der varetager disse følsomme sager. Vi havde bl.a. afhøringer af små børn under 5 år oppe på den offentlige høring jeg og Tv-Bella holdte sidste år. Du kan se mere på dette link http://smuktliv.dk/Debataften.html Her forslog jeg bl.a. at man lavede en grundig psykologvurdering af tiltalte og forudrettede.

En familie med et krænket barn i mit netværk har også lavet dette forslag til ændring af afhøringsmetoder af små børn http://blog.smuktliv.dk/#post58. Det er blevet rundsendt til Justitsminister Morten Bødskov, samtlige medlemmer af Folketingets Retsudvalg, Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen, Bestyrelsesformand for Børns Vilkår Peter Albæk, Psykolog v/Red Barnet Kuno Sørensen, Formand for Psykisk Sårbar Poul Nyrup Rasmussen, Formand for Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark Jan Jørgensen samt stifter af "Mere politisk fokus på overgreb mod børn" Pernille Gyldensøe.

Det er mere reglen end undtagelsen, at krænkere indrømmer deres gerninger, så det kommer ikke bag på mig, at faderen nægter.

Mht. at ruste fagpersoner om reaktionsmønstre m.m. er VISO og SISO vigtige samarbejdspartnere. Jeg mener dog også, at brugernes/de voksne ofres erfaringer er særdeles vigtige i den sammenhæng og af samme grund holder jeg selv foredrag for pædagog-seminarier, idrætsforeninger, sundhedsfagligt personale, støttecentre, ofre og pårørende m.m.

Hvis jeg kan hjælpe dig med henvisning til hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på mailen. Se også http://smuktliv.dk/Links.html Her fremgår også tilbud til dig, som pårørende.

Ønsker dig og dine børn det bedste fremover.

Kærlig hilsen

Pernille Gyldensøe

Oprettet af Ønsker om at være anonym man, maj 07, 2012 11:24:27

Kære Pernille.

Jeg synes at det er prisværdigt, at du har oprettet en blog om så følsomt et emne.

Min kommentar er i kraft af at jeg er mor til 3 børn, som har været underlagt vold og overgreb i hele deres barndom. Jeg har været skilt fra deres fader siden 2003 og ingen forstår dybden af mine børns traumaer.

Statsforvaltningens børnesagkyndige psykolog har sagt; "Du ved ikke og jeg ved ikke, nn, om børnene har haft det sjovt og hygget sig med det" - dette udsagn er sagt i forbindelse med at "der er ingen nogen som helst tvivl om, at der er foregået overgreb og vold mod børnene". Psykologens udtalelse har jeg optaget og liggende på en lydfil, som jeg har sendt per mail til politiet.

Endvidere har vi været indvolveret i en så uanstændig behandling af en ignorent af en socialrådergiver fra kommunen, som hverken kan kende forskel på børnenes beretninger og ej heller deres identiteter, som man står undrende over, at hun overhovedet arbejder indenfor dette felt. Jeg har bredt orienteret kommunen og ligeledes socialministeriet.

Der bliver rejst sigtelse mod børnenes fader af politiet, men da børnene bærer bevisbyrden og der ej findes noget dna er børnene prisgivet deres faders fornægtelse og hans forudsigelige forsvar er "Det er moder, som har manipuleret med børnene".

Ovenstående er blot en meget meget kort gennemgang at vores situation og jeg vil sige, at der skal mere fokus på krænkere og dét der driver dem. Og ikke mindst, at for mange af disse typer er dét at lyve et livsvilkår og derfor skal disse kriminelle fanges på deres inkonsistente troværdighed og ikke mindst sikre, at folk som arbejder indenfor dette felt er ordentlig klædt på til at håndtere sådanne sager og dér stilles krav til begavelse og der skal trækkes på faguddannede folk blandt fra VISO under Socialstyrelsen.

Mine børn har fravalgt deres fader fuldkommen og dette kan de gøre fordi de er så gamle - men jeg skriver dette for at hjælpe mindre børn i DK. Overgreb og vold sker i alle samfundslag og dermed i alle kommuner.

Det er reelt et enormt problem at børn som vidner ikke tages seriøst nok og på lige fod med voksne vidner.

Endvidere er det et problem, at acceptere de beretninger af overgreb og vold er af så forskelligartet karakter (men dybt fornedrende og krænkende) - men krænkernes forsvar er meget forudsigeligt og stereotypt. Børns reaktionsmønstre er også et spor, som man bør tage seriøst og ikke mindst skal der dygtigere og mere begavede folk til at håndtere sådanne sager og kommunerne skal stilles ansvarlig for deres svigt og det skal koste stillinger, hvis man ikke håndterer sådanne sager sobert og seriøst.