Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Der må være en grænse

Øvelse i grænsesætningOprettet af Pernille Gyldensøe lør, marts 31, 2012 13:53:26
Grænser. Arbejder dagligt med at sætte grænser overfor min omverden. Mærker efter og reflekterer over, hvad der føles rigtigt og forkert for mig.

Det er drønsvært dét med grænser, når man kommer fra et grænseløst ophav som mit. Jeg vil i virkeligheden rigtig gerne please og opfylde alles ønsker og behov, så de synes godt om mig. Men der må være en grænse. Bl.a. i forbindelse med mine foredrag.

Jeg giver hver gang en bid af min smerte, sårbarhed og dybt private hemmeligheder og stiller mig til offentligt skue. Facer mine egne dæmoner og øver mig i italesættelsen af mine følelser og reaktionsmønstre, mens 50-100-200-500 mennesker kigger på mig. Det må aldrig blive "Another day at the office", som jeg skrev om i dette blog-indlæg. Jeg har principielt ikke lyst til, at leve af min fortid. Jeg skal ikke leve af mine foredrag. Min primære indtægtskilde er mit hjertebarn www.smukthjem.dk, som jeg selv har skabt fra bunden af.

Mit klare ønske er dog, at befolkningen tør forholde sig fordomsfrit til seksuelle overgreb og jeg vil gerne bygge broer af forståelse mellem de berørte parter og det omgivende samfund. Bør jeg så stille mig op i hvilken som helst sammenhæng - blot for udbredelsens skyld? Nej, det kan jeg mærke, at jeg ikke skal.

Indenfor den sidste måned, er jeg blevet kontaktet af flere klubber og foreninger med henblik på foredrag. Der har været tale om mennesker, der mødes et par gange om måneden og har forskellige foredragsholdere ude om f.eks. blomsterbinding, akvarel-maling, frikadelle-lavning m.m. De syntes, det kunne være "spændende", at få én som mig ud og fortælle om overgreb og vold. Alene dét, når folk kalder det "spændende", står jeg helt af.

Seksuelle overgreb og vold er ikke "spændende". Det er ikke underholdning og jeg stiller ikke op for enhver pris. Jeg skal ikke være "adspredelsen", der kommer med min skæbnehistorie, så diverse små kaffe-klubber rundt om i landet virkelig føler, de kommer tæt på livets skyggesider, mens de klirrer med kaffekopper og spiser vaniliekranse og citronmåne. Det gør mig faktisk rasende, at medmennesker kan udvise så ringe grad af situationsfornemmelse. Det er jo for f*nden ikke møbel-polstring, jeg fortæller om.

Jeg ønsker, at andre skal lære noget af min historie, så vi på sigt kan forhindre flere overgreb og tager personligt dyb afstand fra, at tilfældigt nysgerrige blot skal have stillet den værste sult og serveret et ansigt på én, der har været udsat for det der "spændende" noget, aviserne skriver så meget om for tiden.

Faglige grupper med kontakt til børn, unge og udsatte voksne - Ja. Ofre og pårørende - Ja. Kaffe-klubber - Nej.

Måske er jeg bare lidt små-pirrelig i perioder. Eller også er dét der med personlig grænsesætning bare kommet for at blive.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.