Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Hvis nu..

Barndom & ungdomOprettet af Pernille Gyldensøe tir, marts 20, 2012 23:47:28
Tænker dybe tanker om "Hvis nu" de her dage. Startede lidt med, at jeg lånte den fantastiske film "The Butterfly Effect"fra 2004 af en veninde. Virkelig medrivende og tankevækkende film om, hvordan enkelt-valg i livet kan influere en hel række menneskers liv i positiv eller negativ retning.

Der har været anledning til meget "Hvis nu" i mit liv. Og i dag blev jeg facet med den igen for fuld kraft. Den tragiske sag om de unge mænd, der dræbte en ældre mand i Munkebo, grundet påståede seksuelle overgreb mod den enes lillesøster. 15-16 årige drenge med en fremtid så usigtsløs, at jeg bliver helt trist og modløs.

Det kunne have været mig. Jeg planlagde, at gøre det samme som 15-16 årig overfor én af flere i rækken af krænkere i mine tidlige barne/ungdomsår. Han skulle dø, ikke bare afstraffes med slag. Dø. Jeg ville have hævn. Og jeg opsøgte ham med det ene formål, at få uigenkaldeligt payback.

Han blev nervøs, da han så mig i hoveddøren og rystede på hans gamle leverplettede klamme hænder. Ikke overraskende benægtede han, at episoden 3 år tidligere nogensinde havde fundet sted, og prøvede at få mig skubbet ud af hans lejlighed.

Jeg spruttede og råbte, så spyttet fløj ud af munden på mig. Blæste mig op, for at skræmme ham. Den lille brændte pige i lædervest med store fagter og et sprog så voldsomt og vulgært, at de fleste sømænd ville pakke sammen og smutte.

Men jeg mistede modet. Nåede i et splitsekund, at tænke konsekvensen til ende. At jeg nok ville få min hævn, men jeg samtidig ville smadre den fremtid jeg nøjsommeligt havde planlagt, for at komme væk fra slummen. Langt væk, så jeg kunne blive fri. Der var trods alt kun 2-3 år til de magiske 18 år, hvor jeg selv kunne bestemme.

Hvis nu jeg havde gjort alvor af det, ville du ikke sidde og læse dette blogindlæg. Mit liv ville være kørt af sporet og sandsynligvis endt i overhalingsbanen med mere kriminalitet, stofmisbrug, voldelige forhold og en stime omsorgssvigtede unger med 10 forskellige psykopatiske mænd. Tankevækkende, ikke?

Lige nu skal jeg søge balancen i, at tænke mig godt om og mærke efter - men samtidig ikke blive handlingslammet eller bange for, at tage aktive valg af skræk for "Hvis nu".

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.