Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Barndom & ungdomOprettet af Pernille Gyldensøe søn, januar 29, 2012 23:50:06

Er man lige blevet spurgt mange gange om det igennem barndommen og ungdommen? Af klassekammerater, lærere, familien, naboer og i venindernes små lyserøde veninde-bøger.

Først ville jeg være sekretær. Stærkt inspireret af min mosters seje elektroniske regnemaskine med bon-rulle, var jeg sikker på, at kontorlivet lige var min rette hylde. Så skulle jeg sidde hele dagen med lange røde negle og se vigtig ud, mens jeg med en blyant i den ene hånd drejede nummeret til en af chefens kunder på drejeskivetelefonen, og med den anden heftigt tastede en masse cifre på regnemaskinen, der skulle slås sammen. Mand...hvor fik jeg mange timer til at gå med "kontorarbejde" i ferierne hos hende.

Da jeg først fik hul på skriveriet i skolen, var drømmen at blive journalist. Og den drøm havde jeg helt op i voksenlivet. Det var klart dét jeg skulle. Sparke døre ind, stille de dybdeborende provokerende spørgsmål til magthaverne, oparbejde et kammeratligt forhold til de pålidelige kilder og formidle historierne, der hver gang ville vække stor opstandelse og megen debat.

Havde også en lille flirt med juraen, men fastholdte drømmen om en skribent-karriere. Denne drøm blev som bekendt afløst af en anden, også indenfor mediebranchen. Af flere årsager valgte jeg i stedet at blive sælger. Jeg ville ud af min akavede sociale fumle-rolle og arbejde henimod at blive selvsikker og kunne tale med hvem som helst - OG få en ordre med hjem.

Det kører også bare derudaf i flere år. Stress, pres, ordrer, budgetter, deadlines, anerkendelse, selvtillid. En ny drøm opstår. Jeg skal fandeme bestemme selv. Gider ikke stresse og kæmpe for at få ordrer hjem, blot for at få smidt et nyt salgsmål i hovedet. Jeg vil selv høste det, jeg tilkæmper mig og kan ikke længere forliges med at en eller anden lille tyk bestyrelsesformand skummer min fløde. Så jeg vil være selvstændig. Leve af min hobby og lidenskab for de smukke unikke gamle møbler og sælge dem videre til andre med samme passion.

Det måtte bare briste eller bære. Jeg var indstillet på, at det kunne gå helt galt og jeg måtte gå den ydmygende vej tilbage og bede om godt vejr hos salgschefen. Men det bar og bærer stadig. Jeg er langt fra millionær, men har en god kerne af kunder og en stigende strøm af nye. Min største rigdom er min frihed og den vil jeg aldrig bytte for penge. Aldrig. De år jeg har været selvstændig har om muligt gjort mig til en endnu større anarkist end før.

Men er frihed, selvbestemmelse og succes nok? Næ...ikke hvis man lever uærligt. Og det gjorde jeg. Jeg var ikke ærlig overfor mig selv, ej heller min familie eller venner. Jeg levede på en løgn og et skrøbeligt fundament bygget på hemmeligheder fra fortiden. Hele huset måtte rives ned, for at blive bygget op igen. Mit indre renoveringsarbejde er stadig i gang. Det koster nemlig dyrt, når man igennem årtier har glemt sig selv og negligeret vigtigheden af, at turde være ærlig.


Så hvis jeg kunne spole tiden tilbage til den lille pige på billedet her, ville jeg kærligt hviske hende svaret på spørgsmålet: "Ærlig. Jeg vil være ærlig, når jeg bliver stor" ♥




  • Kommentarer(6)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, april 12, 2012 20:35:15

Kære A. Nonym

Tak, for din dejlige besked herinde.

Jeg er oprigtig glad og rørt over, at jeg har kunne give dig noget positivt med i din proces. Det hjælper mig i min proces, at min åbenhed kan hjælpe dig.

Vedr. de sociale myndigheder er jeg i tvivl om, hvad det er du har overvejet i den forbindelse. Du er velkommen til at skrive mig en mail på info@smuktliv.dk også.

I forhold til, at sætte ord på, har det været uvurderligt for mig, at have dette rum. En blog kan også være anonym. Jeg kender flere, der har deres "rum", uden at stå frem, men hvor de kan få tingene ud samt få respons på deres skriverier.

Jeg får det dårligt af tanken om, at hun stadig bor der og jeg kan sagtens forstå din frustration. Det er svært, at stå udenfor og se på.

Som sagt er du velkommen til at skrive personligt til mig. Måske jeg kan hjælpe dig videre med henvisninger m.m. til de rette steder, hvor du kan få hjælp.

Kærlig hilsen

Pernille

Oprettet af A. Nonym tor, april 12, 2012 15:12:48

Kære Pernille Gyldensøe!

Jeg vil gerne takke dig personligt. Tak fordi du tager emnet op og er åben. Jeg er selv i processen, og det er derfor, jeg har søgt efter en ærlig person her på nettet, der tør at tale ud. Da jeg fandt din side og så dig i et foredrag på you tube, vidste jeg, at det var nøjagtigt den opmuntring, jeg har brug for. Jeg går også og overvejer de sociale myndigheder, men nej, jeg har prøvet dem før, og de er virkelig ligeglade. Jeg er usikker på, hvem jeg så kan gå til. Jeg er i fyrrene, og der er gået alt for mange år, men det værste er, at det går videre i familien med prostitution (min halvsøster, som har en hjemmeboende søn). Jeg aner ikke helt mine levende råd, men jeg skriver også om det nu. Jeg har også et stort ønske om at kunne kommunikere mine oplevelser. Min søster er 30 og bor stadig hos krænkeren og min mor.

Atter engang mange tak fordi du bringer dette emne frem i lyset på din rolige og ærlige måde.

Alt godt.

A. Nonym

Oprettet af Pernille Gyldensøe fre, februar 03, 2012 22:41:14

Kære Nina

Tak for din kommentar herinde.

Det ER en svær proces, at tage fat på. Dejligt, at du kan se gevinsten og nyder frugten af arbejdet. Det er det hele værd.

Tak for dig.

Kærlig hilsen

Pernille

Oprettet af Nina fre, februar 03, 2012 18:21:37

Hvor er det et dybt rørende indlæg. Du rammer virkelig sagens kerne - man kommer ingen vegne ved at leve uærligt.
Jeg har selv indset dette for omkring et halvt år siden og jeg kæmper nu en daglig kamp med mig selv om at være ærlig - især over for mig selv. Det er ekstremt hårdt, men som dig oplever jeg ligeså, at der et sted i ærligheden gemmer sig en rigtig stor gevinst.

Tak for din blog og tak for din ærlighed!

Oprettet af Pernille Gyldensøe man, januar 30, 2012 00:32:25


Oprettet af Isa man, januar 30, 2012 00:17:20

Hvis bare vi alle kunne være lige så tro som dig ville vi nå langt, men det kræver en styrke som er så svær at finde , men du fandt den og det gør dig til den du er....møz din Isa