Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Gennemsigtig

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe man, december 19, 2011 11:29:42
Jeg føler mig gennemsigtig i dag. Føler, at alle kan se lige igennem mig, fordi mit perfekte robuste panser her til morgen er blevet øjeblikkeligt mørnet og gennemtæret af huller. Har været ved psykologen, hvor vi det sidste stykke tid har haft fokus på dét, jeg møjsommeligt har udsat hele tiden. Det trækker tænder ud og får mig til at køre op og ned følelsesmæssigt i dagene op til og efter.

Det er ikke kun gennemsigtigheden, der piner mig. Det er også sårbarheden, der tricker og skræmmer livet af mig. For jeg har altid været en jernkvinde med styr på det hele udadtil - uden følelser, forstås.

Objektivt set ved jeg godt, at sårbarheden i dag også er min styrke. Det her er bare "en af de dage", hvor jeg må give den ekstra plads og mærke den. Være gennemsigtig og kunne holde ud at være i det. For jeg er vist nødt til, at vænne mig til den alligevel - det er jo ligesom en del af processen ♥

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.