Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Bange

Personlig procesOprettet af Pernille Gyldensøe lør, december 10, 2011 12:19:34
Det meste af mit liv har jeg været bange. Bange for at leve. Bange for at dø. Bange for alt det imellem. Bange for at tage chancer. Men mest af alt bange for ikke at være god nok. I mange år var jeg bl.a. bange for smerten og konsekvenserne ved, at få lavet en tattoo. På mange måder har jeg siden april 2010 set min værste frygt i øjnene - indtil flere gange bl.a. da jeg stod offentligt frem med min historie. Mit mål er at blive fri. Fri som en sommerfugl. Det resulterede i denne udsmykning af min ryg i oktober 2010 . Den fysiske smerte var på ingen måde den værste, jeg har oplevet i mit liv. Den største smerte bærer jeg til evig tid i mit hjerte. Smerten over at tingene udviklede sig, som de gjorde. Jeg vil ikke bruge resten af mit liv på, at være bange. Det er på tide, at jeg lever ♥ Sæt mig fri ♥

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.