Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Merry-F*cking-Christmas

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe søn, november 13, 2011 17:07:18
Det er uundgåeligt. Den kommer hvert år. Den dér jul. Og den nærmer sig med hastige skridt. Jeg håber ikke, at du kløjes i nissegrøden, når du læser dette blog-indlæg.

"Vi glæder os i denne tid"....Nå, gør vi?

Julen, påsken, pinsen, fødselsdage, frokoster og middage står stort set for mig, som noget angstfyldt, stressende, udmattende og anstrengende. Hjertebanken, dundrende hovedpine, rystende hænder, bekymrede tanker, spændte kæber af at smile og høj-spændte skuldre der automatisk trækker sig helt op til ørene.

Bare maden nu er god nok. Bare der ikke er noget galt. Bare der ikke bliver kastet med bestik og tallerkener. Bare der ikke er nogen, der råber og skændes. Bare der ikke bliver drukket for meget. Bare jeg ikke begynder at græde. Bare jeg overlever.

Så det er ikke uden grund, at jeg får lyst til at smide denne jule-kugle på:


Det er ikke megen forventnings glæde, jeg har oplevet i forbindelse med denne højtid.

December måned har altid været præget af megen kaos og sorg. Udover at være mørk og kold, har størstedelen af skænderierne og stridighederne altid været værst pga. vinterdepressioner og pengeproblemer. For nogen år siden mistede vi også uventet et nært og alt for ungt familiemedlem i juletiden.

Juletiden er dér, hvor man er samlet med familien og rigtig skal hygge sig. "Hvis man ikke skal være sammen med sin familie i julen, hvornår skal man så være sammen?" - sagde min svigermor for nogen år siden. Det er bare ikke nødvendigvis hyggeligt, blot fordi det er jul. Slet ikke hvis man har dårlige minder fra denne tid. Og man skal nødvendigvis heller ikke være sammen med sin familie, hvis der er sket uoprettelig skade. Det kan man vist roligt sige er tilfældet med mig. Og jeg har valgt fra. Men derfor er det ikke nemt.

Jeg har nemlig fået mig en ny og uventet rolle, som "Den onde". Hende, der er skyld i, at familien nu ikke kan være samlet. Hende, der er skyld i, at nogen skal holde jul uden familien. Hende, der skal slås ihjel, fordi hun ikke holdte sin kæft. Jeg er ikke stolt eller glad over, at mit valg skaber smerte for andre. Slet ikke. Det gør mig trist, at tænke på. Jeg er ikke hævngerrig. Jeg vil blot ikke være en del af det syge spil mere.

Jeg har få gode barndomsminder fra julen. Har faktisk fået lov til, at være nogenlunde sorgfri og forventningsfuld et par år. Kan huske, at vi børn gik på jagt efter vores indpakkede julegaver. Fandt dem i kælderen, åbnede dem i barnlig kådhed og iver, blev henrykte over fundet og skyndte os at pakke dem fint ind igen. Da gaverne nogen dage senere endte under jule-træet, sørgede vi selvfølgelig for at se tilpas overraskede ud. Jeg fik en lilla gymnastikdragt og sølvgrå gymnastikbukser i skinnende materiale. Det var sjovt. Det var et godt minde, som jeg gemte i mit hjerte og i dag mindes med et smil og gråden på vej.

Nu har jeg min egen lille familie. Vi kan skabe vores egne tradtioner med tiden. Der skal indgåes nogen kompromisser, slibes nogen kanter og nedjusteres på forventningerne, så alle kan holde ud at være i det - uden stress og pres. Mit håb er, at jeg via min datter og for hendes skyld kan nå et punkt, hvor julen er en kærkommen, dejlig og fredfyldt tid.

Glædelig jul til dig og dine

  • Kommentarer(3)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe søn, november 20, 2011 16:38:07

Kære søde Tanya

Tusind tak for din hilsen og juleønske. Det varmer helt ind i mit hjerte.

Jeg håber også på, at have en stille og rolig fredfyldt juleaften sammen med min lille familie.

Ønsker dig og dine kære en dejlig jul.

Og selv tak. Jer, der støtter op omkring mig, giver mig motivation til at fortsætte. Så tusind tak for dig.

Kærlig hilsen

Pernille

Oprettet af Tanya igen igen lør, november 19, 2011 22:40:44

Dette er mit juleønske til dig!! Håber julemanden hører efter for EN gangs skyld :D God jul... Og tak for inspirationen til at gøre en forskel :)

Oprettet af Tanya lør, november 19, 2011 22:37:51

Kære Pernille... En dag ud i fremtiden vil du og din smukke lille familie sidde omkring juletræet, denne jul vil være den hvor alt er trygt og godt... Du vil have lagt alle de ødelagte juleaftener helt bagerst i hovedet og denne juleaften vil være perfekt... Ingen stress, ingen frygt, ingen dæmoner, kun dig og din familie sammen og komplet lykkelige!