Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Når en 10-årig dreng mistænkes for voldtægt...

Seksuelle overgrebOprettet af Pernille Gyldensøe man, december 20, 2010 21:26:24
Det råber til himmelen, at der var nogen som burde have sat ind og stoppet denne 18-årige dreng langt tidligere, som BT i dag skriver om på dette link

http://www.bt.dk/krimi/mobilfilmede-14-aarig-pige-efter-sex

Allerede som 10-årig var han mistænkt for at have voldtaget en 6-årig pige. Hvis kvindelige lærere var bange for ham dengang, var der rigeligt med voksne omkring barnet som kunne have sat ind.

Det førte så vidt, at han nu har voldtaget en 14-årig pige, samt forsøgt voldtægt og mordforsøg på hans mors veninde!

Hans gerninger er ganske forfærdelige. Men burde en ansvarsfuld voksen ikke have taget ansvar dengang drengen var 10 år???

Hvor ville det have været godt, hvis han var blevet henvist til Janus Centret for behandling af hans drifter som 10-årig. Så havde overgrebene været stoppet for længe siden.
www.januscentret.dk

  • Kommentarer(5)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, februar 07, 2013 20:45:42

Kære Anonym

Tak for din kommentar herinde <3

Det må have været så voldsomt for dig, først at opdage det så mange år efter.

Dejligt, at du via italesættelse og dit prof. arbejde har kunne bearbejde det.

Jeg fortsætter med at skrive, så længe jeg har noget relevant på hjertet og er taknemmelig for, at du kan få noget ud af, at følge bloggen.

Kh. Pernille

Oprettet af Anonym tor, februar 07, 2013 19:22:32

Kære Pernille - jeg har surfet rundt og læst her på din hjemmeside og hvor er det godt, at du arbejder for at få fjernet forældelsesfristen. Jeg opdagede først som 34-årig at jeg havde været udsat for sexovergreb som 10-årig (er i dag 48 år), da min psyke havde lukket ned. Jeg brød sammen og fik en depression, hvor jeg kom meget langt ud, fordi min virkelig i den grad blev ødelagt. Ved at fortælle om det til min familie og til dem jeg selv vælger og ved at tage en psykoterapeutuddannelse, fik jeg arbejdet med traumerne. Men det har taget mig mange år. Min krænker døde for 5 år siden under en brand, men jeg havde flere gange tænkt om jeg skulle konfrontere ham og familien med det, hvilket jeg dog ikke nåede, inden han døde. Bliv ved med at skrive og blogge om emnet - det hjælper rigtig mange mennesker - bl.a. mig ;0)

Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, marts 31, 2011 12:51:06

Kære Henriette

Hvor må ens hjerte briste mange gange, når man arbejder i systemet og ser de børn.

Læs Janus Centrets rapporter, der står rigtig meget godt omkring hvilke ting der spiller ind i seksuel krænkende adfærd i barndommen. Langt de fleste unge krænkere har været udsat for eller vidne til vold, hvilket også er en grænseoverskridelse. Så det behøver ikke engang være, at han selv er blevet misbrugt. Det kan "bare" være fordi, at han fik tæsk derhjemme.

Se her http://januscentret.dk/

Kærlig hilsen Pernille

Oprettet af Henriette tor, marts 31, 2011 12:43:29

ja eller man ville måske have opdaget, at drengen selv blev misbrugt, hvis han havde fået hjælp. Jeg arbejder i systemet og det er fortvivlende, hvor mange børn som bliver ladt i stikke, fordi de voksne omkring har brug solide beviser (helst en tilståelse eller en konkret, detaljeret anklage) før de tør handle. Desværre er der heller ikke meget at komme efter, hvis jeg går videre med noget. Jeg tog en 5 årig på fast gerning i at begå overgreb imod en 4 årig....... Først påstod de, at de legede doktor og det kunne de ikke tage alvorligt..... Så lavede jeg en indberetning og den skrevne beskrivelse, må have gjort dybere indtryk, end det talte ord...Der skete ihvertfald en hel masse på kort tid!! Men en 5 årig pædofil????? Findes det??? Hvem havde lært knægten det??? Han bliver også voksen og jeg er ikke i tvivl om, at han kommer til at begå overgreb, hvis ikke han får intensiv hjælp.... Og det gør han ikke, fordi han ikke vil.....

Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, januar 12, 2011 21:10:57

Den 18-årige er nu dømt til forvaring på ubestemt tid, fordi han anses for farlig.