Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Er det bare "VUPTI" - så får du et godt liv?

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe ons, maj 25, 2011 15:05:48

I det netop udkomne damemagasin Q, havde bladet fokus på seksuelle overgreb. I den forbindelse blev jeg interviewet omkring min barndom med vold og incest.

Stærkt reduceret og begrænset af den redaktionelle plads, blev min historie viderebragt. Da jeg gerne vil bidrage positivt til nedbrydning af tabuet om incest og andre seksuelle overgreb, valgte jeg at takke ja tak samtidig med jeg stillede den betingelse, at det ikke blev en grim offer-historie med ulækre detaljer om overgrebene og min krænker.

Og det blev en powerfuld overlever-historie. Faktisk så meget, at jeg bagefter kan være betænkelig ved om der sidder nogen derude med en negativ opfattelse af dem selv og deres egne vanskelligheder ved at leve et "normalt" liv, samt en fornemmelse af at min smerte er væsenligt mindre og lettere end deres.

Det er ikke bare "VUPTI" - og så får du et godt sorgfrit liv. At sige til sig selv, at man vil være glad og have et godt liv, kan ikke stå alene. Vi bærer og bearbejder vores smerte forskelligt. I forhold til andre jeg kender med overgrebs-oplevelser, har min heling været i omvendt rækkefølge end de fleste.

Hvor de påbegyndte terapi ved psykolog og dernæst kunne starte opbygningen af deres selvværd, fokuserede jeg først på at bevise mit værd rent menneskelligt, mestre sociale færdigheder jeg aldrig har lært samt dygtiggøre mig med uddannelse og karriere. Fortiden var jeg først rent mentalt klar til at gøre op med ved hjælp af terapi for godt et år siden. Jeg ved ikke om det er mit held eller min forbandelse. Personligt vælger jeg at tro på, at den rækkefølge jeg gjorde tingene i, var mit held. Ellers var jeg endt et helt andet sted mentalt og fysisk end jeg er i dag. Men bitre og svære erfaringer bl.a. i forbindelse med moderskabet kunne jeg måske have været foruden, hvis jeg havde slugt min forbandede stolthed og bedt om proffessionel hjælp for mange år siden.

Lever jeg så et fantastisk og sorgfrit liv i dag? Nej, jeg har sorger, kampe og smerter som alle andre. Selvfølgelig mærker jeg stadig min egen smerte. Det er ganske rigtigt ikke selve overgrebene, der er de værste for mig nu. Det er alle svigtene, den stiltiende accept og manglende indgriben, de fastlåste og forskruede roller i familien og den altoverskyggende og ødelæggende vold.

Min barndom vil til evig tid sætte et præg på mine reaktionsmønstre og følelser. Karriere, familieliv og materielle goder fjerner ikke flashbacks og gamle ulmende følelser om ikke at være god nok. Jeg har masser af knapper, der kan trykkes på, hvor gammelkendte reaktioner fremprovokeres. En krop og et sind i konstant alarmberedskab forsvinder ikke bare lige VUPTI.

Jeg har taget det aktive valg og ansvar for mit eget liv, at jeg ikke vil lade min fortid styre min fremtid. Der skal være plads og rum til glæde, sejre, kærlighed og tryghed også.

Jeg har været ambitiøs og udfordret mig selv, siden jeg var barn. Bevidst opsøgt de situationer og karrierevalg, hvor der var størst sandsynlighed for bragende fiasko. Fordi jeg var stædig og VILLE mestre det, som jeg ikke kunne. Stor sandsynlighed for fiasko. Kæmpe sejr, når jeg nåede mine mål. Modigt eller dumdristigt? En ting er i hvert fald sikkert: Uden den stædighed var jeg gået til grunde for mange år siden. Så havde jeg taget mit eget liv, inden det for alvor var begyndt..

Målene for ens liv skal ikke gøres op i prestige, uddannelse og status-symboler. For mig har det handlet i ligeså høj grad om at udvikle mig som menneske, være bevidst om de skadelige mønstre i min familie og distancere mig permanent fra dem af kærlighed til mit barn. Det kræver hårdt arbejde og jeg har i dag accepteret, at min egen personlige proces vil være livslang. Og det er ok. Man kan diskutere det rimelige i, at jeg er nødt til det - idet alle børn har krav på en god og tryg opvækst, men det er en helt anden snak.

Jeg er ikke en fiasko, fordi jeg har reaktioner efter en barndom med vold, trusler, psykisk terror, manipulation, incest og undertrykkelse. Jeg er et værdifuldt og klogere menneske end dem, der gjorde mig ondt, fordi jeg tør arbejde med det.

  • Kommentarer(8)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe fre, maj 27, 2011 22:51:20

Tak, Lange. Du har været en dejlig opbakning.

Det Christina skriver omkring mine biologiske forældre rammer et hidtil ukendt sted. Den del af min fortid har jeg altid haft lukket hermetisk af for, idet jeg har haft rigeligt at se til med familien her i Danmark. Så det rammer lige i hjertet..og tårekanalen på den god smertefuld måde, at forestille sig deres ønsker og håb for det lille barn, der blev bortadopteret.

Oprettet af Louise Bruun fre, maj 27, 2011 08:13:15

Hold da op nogle flotte ord og beskrivelser fra Christina. Og Pernille, du er vist ikke i tvivl om, at jeg synes din kamp er fantastisk ;-)

Oprettet af Pernille Gyldensøe fre, maj 27, 2011 00:17:27

Tak, Kat. Min søster i sjælen.

Oprettet af Kat tor, maj 26, 2011 23:42:52

Smukt udtrykt Christina, og Nille, keep up the good work. Du gør verden til et bedre sted, for os alle.

Oprettet af Pernille Gyldensøe tor, maj 26, 2011 21:46:27

Kære Christina

Af hjertet tak for din kommentar til bloggen. Jeg er bogstavligt talt rørt til tårer.

Tak for din opbakning og varme.

Kærlig hilsen Pernille

Oprettet af Christina tor, maj 26, 2011 21:31:16

Kære Pernille,

At mødes og skilles
er livets vej
Hinanden at glemme
Behøver man ej

Mødet med det allerførste menneske din biologiske mor, som har måtte givet dig bort og kun hun og evt. din biologiske far ved, måske med smerte og sorg, hvorfor de har måtte give dig bort. Vi håber, at de troen i deres hjerte gav dig bort for at du ville komme i gode hænder og at du ville få det bedre end det liv de kunne give dig.

Hvis de vidste, at du fik det liv som du fik med alt den sorg, ville deres hjerter have blødt med dig.

Hvis de vidste, hvad du har udrettet mod alle odds så ville deres hjerter sprænges af stolthed.

Livets vej har til tider været svær og tung, mennesker har svigtet og gjort dig ondt, men du rejste dig, levede med alt den smerte, smilte gennem tårer, påførte dig og andre for en kort periode endnu mere smerte af afmagt, mistro og angst, fortielse og had , Men igen rejste du dig og udviste et ufatteligt mod, og tilgav. Du blev forkæmper for, at lave loven om, for at beskytte og hjælpe andre og dig selv. Den her kamp blev dit " hjertebarn".

Du mødte lukkede døre, men for atter at åbne en ny .

At du også har mødt varme, forståelse, omsorg, kærlighed og indimellem en ustrakt hånd, og at du har turde at tage imod den, og fastholde den for en stund, men også turde give slip igen, og tage imod den næste, og også at må give slip igen.

Mange mennesker har krydset din vej, og mange flere og nye spændende vil du krydse den nye vej, som du er ved at anlægge, du har flyttet mange sten for andre, givet dem som har stået frem før dig den støtte og troen på at det ikke var forgæves at de stod frem, sat ord på følelser, tanker og afmagt ved overgreb, men ikke kun overgreb, også vold og svigt, og manglende forståelse.

Du vil møde nogle som vil sætte dybe spor, og andre som i deres stille sind har set hørt dit budskab, de vel videregive dine og andres og egne oplevelser, og når den dag de selv er parate til at tage imod en andens udstrakte hånd og modtage den hjælp til selvhjælp, vil de i deres tanker huske og takke dig. Og du vil hjælpe andre, så det ikke længere bliver tabu, men få skammen sendt det rigtige sted hen, nemlig til krænkeren. Nogle vil du måske aldrig høre fra, men de ved hvordan du har det. Det du har skrevet og fortalt, får andre til at forstå deres eget kaos og følelser og tænke, det kunne være mig hun genfortæller.

Dem som modarbejder dig pga. manglende forståelse og viden og ikke egen oplevelse, er bare tegn på at der skal laves rigtig meget om på folks holdninger for at vi får brudt den onde cirkel. Vi står sammen og det skal nok lykkes, for de vil og har mødt og vil møde flere som vil kæmpe med dig. Det tror jeg på.

Du kom som en lille puppe, og voksede dig til en smuk sommerfugl, foldede dine vinger ud, blev fri som fuglen, fløj du over blomsterne, samlede og spredte så meget varme og klogskab, og brugte alt dit indsamlede vidensstøv og rystede dig igen og bestøvede os andre med alt din viden, erfaring og smerte.

Når din tvivl på dig selv og andre viser sit tunge ansigt, så husk: Du skabte ringe i vandet, sammen med os og alle de som har eller har haft overgreb inde på livet, frivillige hjælpere, familier, venner, terapeuter, fagfolk og alm. menneskelige hjerter ved, hvor meget du er gået gennem ild og vand, og hvor stor en menneskelig kamp du kæmper. Og den slutter ikke her, den vil sidde som en sten i dit hjerte og trykke, men du er ikke længere alene om smerten.

" DU TURDE HVOR ANDRE TIER "

Men den tavshed er flere ved at bryde, og godt at der er så meget hjælp at hente, nu mangler vi kun en lovændring.

Hvor har Danmark været heldig, at have fået lige netop dig til Danmark.

Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, maj 25, 2011 20:03:57

smiley Det skal du ikke undskylde, Jytte. Er glad for, at du kan genkende dig selv. Det har været en vigtig del af min egen proces, at finde ligesindede.

Kh. Pernille

Oprettet af Jytte Jensen ons, maj 25, 2011 19:49:26

hold kæft hvor er det godt..(undskyld udtrykket) det er jo ligesom at det var mig det meste af det handlede om..