Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Forældelsesfristen har betydning for os alle - ikke mindst vores børn!

Politik og lovgivningOprettet af Pernille Gyldensøe fre, marts 04, 2011 00:39:35

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ude med riven efter Forældelsesfristen. En eventuel ophævelse får ingen betydning for min personlige sag. Jeg kæmper for ophævelse af fristen for andre ofre og vores børns skyld. Den bestemmelse i Straffeloven har nemlig betydning for os allesammen - ikke mindst vores børn!

Den forringer vores allesammens retssikkerhed og legaliserer seksuelt misbrug af børn. Derfor skal den ophæves. I et "velfungerende retssamfund" skal der ikke være nemme smuthuller for seksuelle krænkere.

Forældre til børn i nuværende sager
I, der står i den forfærdelige situation nu, skal virkelig være stolte af jeres unger og ikke mindst jer selv. I har de sejeste børn i hele verden. De har haft modet og tilliden til at bryde tavsheden tidligt. I har skabt trygge rammer for jeres børn. De har haft noget stærkt med hjemmefra, idet de betroede sig til jer. Glem ALT om at bebrejde jer selv og pris jer lykkelige for, at det blev stoppet.

Nogen af jer synes måske ikke, at en ophævelse af Forældelsesfristen har betydning for jeres børn her og nu. Men det har den i allerhøjeste grad. Den bestemmelse i Straffeloven kan være skyld i, at jeres barn blev krænket. Hvis en krænker ikke er blevet straffet pga. forældelse, giver det blod på tanden til at fortsætte.

De får ingen behandling for deres trang til at overskride andres grænser og ved det er legende let at slippe godt afsted med det.

Langt størstedelen af ofrene for seksuelle overgreb tør slet ikke at fortælle det, før de er langt op i årene.

Voksne ofre med senfølger
Som voksent offer med senfølger mødes man af et koldt system uden medmenneskellig forståelse. Som offer bærer man på ufattelig mange skamfølelser og lovgivningen tager intet hensyn til de store psykologiske spor, som overgreb i barndommen sætter. Man anerkender ikke det faktum, at børnene får DØDSTRUSLER for at bevare hemmelighederne.

Forældelsesfristen straffer de traumatiserede ofre, der har fortrængt overgrebene helt hen midt i voksenlivet. Når de måske ved 30-40-50-60 års alderen finder ud af den virkelige grund til, at livet har gjort ufatteligt ondt - så bliver de viftet væk.

En stor del af ofrenes indre heling består i, at tilkendegive/anmelde de strafbare forhold de var udsat for som børn. Når de endelig mobiliserer modet, får de døren smækket i. "Beklager, du er for gammel, lær at leve med det, lad det nu ligge!".

Mange af os lever i konstant frygt for, at krænkeren fortsætter med nye ofre. Ikke ubegrundet. Og vores anmeldelse vil kunne forhindre nye overgreb og flere ødelagte børn.

Du har i dag ikke engang anmeldelsesret i forældelde sager, politiet gider slet ikke afhøre dig. Du bliver ikke taget seriøst, din fortid bliver slettet og de strafbare forhold du var udsat for, bliver blåstemplet af systemet. INGEN STRAF/DOM = LOVLIGT. Glem alt om devisen "Uskyldig til det modsatte er bevist" i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Min egen og tusindvis af andre ofres beretninger, vidner om det modsatte. Det er ufatteligt svært, at få dømt seksualforbrydere i DK.

For den øvrige befolkning
Udømte seksuelle krænkere udgør en potentiel fare for vores børn - det er DINE OG MINE BØRN. Når en krænker ikke dømmes pga. forældelse, er overgrebene rent juridisk ikke sket - selvom de ER sket. Retssystemet ser igennem fingrene med at seksuelle krænkere f.eks. frit kan gå ud og få arbejde i vores børns daginstitutioner. Det står ikke i deres straffeattest eller børneattest, hvis sigtelsen er frafaldet pga. forældelse, manglende beviser eller vidner.

De kan derfor fortsætte deres jagt på tilfredsstillelse indenfor og udenfor familien. De kan true NYE ofre til tavshed, indtil det så også er forældet. Og de slipper godt afsted med det igennem flere årtier - med flere uskyldige ofre til følge. Hvor mange børn skal der til??????

Hvordan kan vi i Danmark have en lov, der tager så stort hensyn til en seksualforbryders retssikkerhed, at man fuldstændig mister fokus på den forbrydelse der er sket? Man tænker ikke på barnets uskyld og glæde, der blev frarøvet.

Selv er jeg mor til en lille datter. Jeg vil som enhver anden mor, beskytte mit barn bedst muligt. Men jeg er heller ikke mere naiv end, at jeg ikke anerkender risikoen for at det kan ske for mit eget barn engang. Det kan være i daginstitutionen, folkeskolen, via sportsaktiviteter, på internettet eller engang til en fest. Min mavefornemmelse siger mig, at jeg vil se hendes faresignaler. Men min egen historie fortæller også, hvor godt man kan skjule selv de grimmeste ting for omverdenen.

Mit ønske for mit eget barn i den værst tænkelige situation er, at hun får den retssikkerhed, jeg ikke selv har. Hun skal til enhver tid kunne anmelde et strafbart forhold, uden at mødes af modstand fra politiet eller lovgivningen. Ønsker du det samme for dit barn?

Manglende bevisbyrde
Socialdemokratiet og Konservative afviser en ophævelse af forældelsesfristen pga. den manglende bevisbyrde i gamle sager. Du kan heller ikke finde beviser i 10 år gamle sager. Så det er et rigtig dårligt argument.

I stedet skal man politisk give politiet de rette redskaber til at løfte bevisbyrden. Når der ingen vidner eller fysiske beviser er, kan man støtte anmeldelsen op af en grundig psykologvurdering.

Derfor fremlægger jeg forslag til Formand for Retsudvalget Peter Skaarup (DF) om indførsel af en krisepsykolog på de lokale politistationer. Mange ofres oplevelse af vores ordensmagt er mildest talt IKKE særlig betryggende for sårbare ofre. Den første kontakt med myndighederne, bør være en professionel der er vant til at tale med mennesker i krise. Uanset deres alder.

Der vil være psykologiske og sociale skader ved både offer og krænker, der kan være medvirkende til at løfte bevisbyrden i disse svære sager.

Der må ske noget
Den nuværende lovgivning og håndtering af sager om seksuelt misbrug, sender et rigtig kedeligt signal ud i samfundet. Det er i dag helt OK, at forgribe sig seksuelt på andre. Politiet og det øvrige system slipper for tidskrævende sagsbehandling, hvis bare krænkeren har været smart og true sit offer til tavshed i tilstrækkelig mange år, eller undladt at gøre det i fuld offentlighed, så der er vidner.

Støt op om, at forældelsesfristen bliver ophævet. Send brev eller mail Folketingets retsodrførere. Alle email-adresserne står på dette link http://smuktliv.dk/Viharbrug.html

FORÆLDELSESFRISTEN ER KRÆNKERNES TURPAS TIL FORLYSTELSER MED VORES BØRN!

DET KAN OG VIL VI SOM SAMFUND IKKE STILTIENDE ACCEPTERE.

STØT OP OM OPHÆVELSE AF FORÆLDELSESFRISTEN PÅ SEKSUELLE OVERGREB MED DIN UNDERSKRIFT PÅ DETTE LINK

  • Kommentarer(3)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Natasja lør, marts 05, 2011 00:54:02

Ja har læst din beretning dog havde jeg en meget sød betjent som i højeste grad virkede som han troede fuldt og fast på mig og var enig i at han skulle ik have lov til at bo i en alm bolig blandt alm folk.
Han havde jo også sagt at han slet ikke var i tvivl om at de tog den slags sager alvorligt... Jeg fik afslag hos anklage myndighederne og der blev ankede og de afviste den også pga reglerner :(


Men nej det var en stakkel familie, jeg kommer fra udkants danmark aka lolland og der bor jo mange stakkels familie dernede og det var denne familie også, moren var selv blevet misbrugt fortalte hun. Og jeg tog jo lidt loven i egen hånd og advarede naboerne om ham, kan jeg ik stoppe ham med loven kan jeg ved at advare omverden.... Men tvivler på de er de første efter dengang med mig og mine søskende og tvivler på at de er de sidste....


Jeg skriver gerne min historie til de 3 hvis det kan hjælpe på nogle måde.... Jeg har flere gange overvejet hvilke veje jeg kunne gå, men er ikke nået så langt i mine kampe da jeg også har et studie og skal klare.... Men du er velkommen til at bruge min historie og deler skam den gerne med dig mere end bare lige det her....

Du er velkommen til at kontakte mig jeg er at finde på lisbeths zornigs vennelist :)


Oprettet af Pernille Gyldensøe fre, marts 04, 2011 12:11:01

Kære Natasja

Tak for dit indlæg og din tillid til at fortælle din egen oplevelse. Det gør mig så ondt, at du ikke på trods ihærdige forsøg blev hørt. Som du ved, har jeg selv stået i nøjagtig samme situation og det er så skræmmende, at man kan slippe godt afsted med at forgribe sig på børn igennem flere årtier.

Vi er nødt til, at bruge vores stemme - mundtligt og skriftligt - for de mange tusind børn, der netop nu misbruges i Danmark. For langt størstedelen af dem, tør ikke at fortælle det til nogen.

De børn du omtaler lyder ikke til, at have den trygge base hjemme der gør, at de tør fortælle om det før de bliver voksne. Og ja, så er manden død og borte mens i ofre sidder tilbage med åbne sår på sjælen. Hvor er retfærdigheden i det?

Jeg vil meget gerne bruge din historie i mit oplæg til Özlem Cekic, som jeg skal til møde med på Christiansborg samt videregive din case og frustration til Peter Skaarup, som har bedt om mine kommentarer til deres lovforslag om ophævelse af Forældelsesfristen.

Du er nødt til at skrive til de 3 nævnte retsordførere også, da de spænder ben for en ophævelse af Forældelsesfristen. Lad os forsøge, at ændre tingenes tilstand for andre små børn.

Med venlig hilsen

Pernille Gyldensøe

Oprettet af Natasja fre, marts 04, 2011 09:47:10

Jeg er så enig at det er en latterlig lov, der kun beskytter en og det er krænkeren.

Har lige selv stået i situationen at jeg tog modet til at melde min mors onkel da lovgivningen er ændret siden jeg forsøgte sidst... Jeg meldte inden jeg blev 28 år men da de overgreb var begået mod mig da jeg var 4-5 år kunne jeg end ikke få sagen op den blev nemlig afvist med et grundlag der hedder at personen skal dømmes efter daværrende lovgivning og der derfor ingen straf ville komme ud af det. Jeg er stadig dybt fustret over der intet er at gøre for jeg ved at manden stadig forsøger at lokke børn og ja jeg er overbevist om at det stadig lykkedes ham til trods for han er en meget gammel mand. Det er bla. en udtalelse fra en nabo (en social udsatfamilie) som sagde hendes datter var kommet inde hos ham indtil gaverne var blevet for store... Det var det der fik mig til at forsøge igen under de 10 år fordi jeg vil have muligheden for at stoppe sådan en mand. Men kampen er endt forgæves, og hvad værre er når de børn bliver store nok til at kunne betro sig til nogen så er han død og ikke fået nogle dom. Retsystemet er så langt ude at det kun sikre en og det er forbryderen.

Men mailer gerne dem hvis det kan give en mulighed for at få dem til at slå øjne op.....