Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Cecilies historie

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tir, februar 15, 2011 00:44:48
Cecilies historie er så hjerteskærende og fatal. Som 7-årig gik hun til købmanden, blev bortført og voldtaget af en voksen mand.

Hun pakkede overgrebet følelsesmæssigt sammen, voksede op og kom i arbejde som lærer. For 2 år siden brød hun sammen og blev psykisk syg. I stedet for hjælp, blev hun kastet rundt i systemet, fik afslag og afvisninger.

I dag er hun 27 år. Selvmordstruet og indlagt på den lukkede afdeling.

Sådan skal det ikke være. Sådan må det ikke være. Der skal være en klar handlingsplan og et beredskab, der tager hånd om ofre for seksuelle overgreb.

Hvis man er i tvivl om økonomien i det, skal man se det samfundsøkonomiske aspekt i seksuelle overgreb. Der bruges uanede ressorucer på lappeløsninger, når vi taler om seksuelle overgreb. Penge på bekæmpelse af kriminalitet, stofmisbrug, overførselsindkomster m.m. En omrokering af de ressourcer, der bruges til bedre hjælp for ofrene vil uden tvivl kunne betale sig.

Læs mere på dette link.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1503505.ece

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe ons, februar 23, 2011 19:08:43

Jeg forstår og deler din frustration over det. Det krænker også min retssikkerhed, at det er så uhyggeligt let at slippe godt afsted med seksuelle overgreb.

Som offer kan vi selv være med til at nedbryde noget af tabuet, ved at tale højt om det. Det er ikke kun det omgivende samfund, der finder emnet omtåleligt. Rigtig mange voksne med senfølger kan heller ikke tale om det. Det gør for ondt.

Vi er nødt til at starte en masse ringe i vandet og udbrede budskabet. Først om mange år, når tabuet bliver helt nedbrudt, kan vi forvente at nogen af børnene selv beder om hjælp.

Loven skal laves om. Handlingsplaner skal på plads. Oplysning til fagfolk, forældre og børnene selv. Det er et stort arbejde, der kræver mange hjælpende hænder og ikke mindst politisk opbakning.

Oprettet af merete ons, februar 23, 2011 00:57:50

som Offer er jeg simpelhen så såret - Vred og ked af det og flov over vi i dagens danmark er så dårlige til at se den gruppe der handler om incest og pædofili.

Ingen tør tale om det og respekten og hjælpen ligger mere på gerningsmanden side end på offert og hvad det ikke koster samfundet for alle de børn der er blevet voksne og som er så skadet at de har svært ved at arbejde - leve - og være i sig selv

Det er så skræmmende at vi skal være så usynlige og at straffen er så lille for gerningsmanden. At det bedre kan betale sig at ødelægge 10 børn for livet end at røve en bank er virkelig en tænke der skaber konflik i mig og skaber så meget vrede at det svært ikke at skrige