Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Suget i maven

Angst og relationerOprettet af Pernille Gyldensøe man, november 11, 2013 16:09:57
Jeg gik i seng i går, og vågnede igen i morges med den samme følelse i krop og sind; indre uro, et helt specielt ubehageligt sug i maven og hjertebanken. Kald det en radar, en veludviklet antenne der opsnapper konflikter eller inituition. Noget, jeg havde brug for som barn. Følelsen blev ikke mindre af at åbne min indbakke. Suget blev kraftigere, og hjertet slog endnu hurtigere. En afskedssalut og en ven mindre på Facebook.

"Whatever! Det er jo bare Facebook!", tænker du måske. Men for mig betyder det noget. Det betyder noget at lade folk komme ind i mit private univers. Det betyder noget at lukke dem ind i mit hjem, hjerte og tanker. Det betyder noget at udvise tillid til andre mennesker. Det mest nærliggende ville nu være at lukke døren i og ikke lade andre komme ind af den igen nogensinde. Det har jeg ikke lyst til.

Jeg er ikke fejlfri. Har slettet masser af mennesker på Facebook af forskellige årsager. Nogen har aldrig fået en forklaring. Andre har fået adskellige advarsler forinden. Så det burde jo slet ikke komme bag på mig, at det selvfølgelig også kan gå den anden vej.

Det er svært dét med relationer. For fanden, hvor er det dog svært og skrøbeligt. Jeg har masser at arbejde med stadig. Pas godt på de relationer, der betyder noget ♥

Se også bidragene fra Thomas Bering Kristensen, Louise Benner, Mona Kadahl og jeg fra vores site www.UsynligeAr.dkdette link omkring de svære relationer

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Pernille Gyldensøe tir, november 12, 2013 21:04:33

Kære Johanne

Tak for din kommentar.

Du har ret - det er ikke rart at være i relationer, hvor pladsen er trang.

Jeg er selv tidligere Danmarks-mester i dør-smækning, og øver mig virkelig i at finde den rette balance imellem at lytte til min inituition, afvente situationen og tænke mig om. Det kan jeg naturligvis ikke forvente, at andre gør, eller synes er vigtigt.

Det er helt naturligt med opbrud indimellem. Det er også ok at være uenige. Jeg kan sagtens acceptere, hvis folk bryder relationen med mig. Det er ikke altid, jeg forstår baggrunden, og bliver rigtig ked af, hvis det er på baggrund af negative fortolkninger, og der ikke er tålmodighed eller åbenhed for at høre hinanden til ende - uden at ende i mudderkastning.

Jeg vil rigtig gerne tage ansvar for min del, og har indimellem en naiv forestilling om, at andre også tager ansvar for deres. Men det skal jeg lade vær med, for jeg kan igen ikke forvente, at andre tænker på samme måde som mig.

Så lige nu er det vist "bare" at arbejde med accepten. Accepten af at forskelligheder, individuelle "knapper", forventninger og engagementet i relationer ER forskellige, og nogle gange går det bare i stykker.

Kh. Pernille Gyldensøe <3

Oprettet af Johanne tir, november 12, 2013 18:23:03

Kære Pernille

Hvor jeg dog genkender det du skrive. Heldigvis tænker jeg også, at det er der, hvor der er hjerterum, at det er rart at være inkluderet.

Nogle gange opstår der uenigheder og forskelligheder, som medfører, at en dør bliver smækket. Hvis der ikke længere er hjerterum, så er det bedre at gå hver sin vej.

<3