Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

"Kære Mor" skrevet af Ea

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tir, august 07, 2012 09:16:48

MOR -
I dag er det 18 år siden du gik bort.
Alt for tidligt.
Sprutten ødelagde din krop og dit sind.
Alt for voldsomt.
Døden og sorgen blev en uomtvistelig del af mig og mit liv.
Alt for meget.
Barndommens rædsler blev gemt langt væk.
Alt for hårdt.
Ville ikke associeres med mit tidligere liv.
Alt for svært.
Fik god uddannelse, skøn mand og dejlige børn.
Alt for dejligt.
Men barndommen indhentede mig.
Alt for pludseligt.
Familie, venner og helte bar mig igennem.
Alt for fantastisk.
Ville bevise at jeg kunne få et godt liv - og det har jeg nu.
Alt for dig.
Jeg har savnet dig, accepteret dig, hadet dig, fortiet dig, elsket dig.
Alt for meget, for lidt, for voldsomt, for hjerteskærende.

Hvil i fred ❤

Skrevet af Ea

  • Kommentarer(4)//blog.smuktliv.dk/#post88