Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Lave ingenting

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe tor, juni 07, 2012 11:28:06
Indrømmet: Jeg er rigtig dårlig til, at lave ingenting. At slappe af og holde mig i ro. Der er altid noget, der liiige kan ordnes og i realiteten har jeg slet ikke tid nok til alt det, jeg gerne vil nå.

Mens jeg overvejer, om træningen skal fortsætte, stoppe eller erstattes af noget andet, har jeg den seneste uge brugt lidt tid på, at lave ingenting. Eller...jo, noget har jeg lavet, men jeg har formået at holde mig i ro imens, jeg har siddet på min havestol og kigget på blomsterne i haven. Total blomster-stener.


Forinden jeg for alvor kunne sætte måsen i havestolen, var jeg selvfølgelig liiige nødsaget til, at luge ukrudtet væk, så jeg ikke sad og blev irriteret eller stresset i stedet.

Det er nu en dejlig "ingenting"-beskæftigelse, at nyde farverne og skønheden, mens jeg vejer for og imod ♥


  • Kommentarer(4)//blog.smuktliv.dk/#post76