Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Et overgreb er et overgreb - eller?

Seksuelle overgrebOprettet af Pernille Gyldensøe søn, februar 26, 2012 15:36:14
For mig er et overgreb et overgreb. Uanset hvem der krænker, hvor gammelt ofret er og hvilken karakter overgrebet har. Man kan ikke være "næsten ikke krænket" eller "kun lidt krænket". Enten er man blevet seksuelt krænket eller også er man ikke. At det tager mange år, at forstå dét man var udsat for, var et overgreb, ved jeg om nogen godt.

Der kan være en betydelig forskel i varigheden af overgrebet eller overgrebene. For nogen er det et enkeltstående tilfælde, for andre mangeårigt misbrug. For den ene kan det enkeltstående tilfælde være ligeså ødelæggende som det mangeårige misbrug for den anden. Vi er alle forskellige og bærer vores smerte på hver vores måde.

Fejlagtigt er der nogen, som tror, at et overgreb skal være fuldbyrdet samleje, før det tæller. "Alt det andet" tæller også i lovgivningen og kan rent retsligt straffes (hvis man kommer igennem nåleøjet med sin sag).

I loven skelnes mellem blufærdighedskrænkelser og samleje/anden kønslig omgængelse end samleje. Forskellen på de to typer overgreb, kan læses på min hjemmeside på dette link. Der er stor forskel på, hvilken straf krænkeren evt. får ud fra karakteren af overgrebet. Hvor blufærdighedskrænkelser kan give op til 4 års fængsel, kan samleje med tvang/trusler give op til 12 år. At strafferammen sjældent bruges i sit fulde omfang, er en helt anden snak, jeg tager op i et senere blog-indlæg.

Skaderne i krop og sjæl kan ligeledes opleves similære, uanset om det er blufærdighedskrænkelse eller decideret samleje. Det ved vi, der har været der. Desværre afspejles det bare ikke i loven. F.eks. beregnes Forældelsesfristen på blufærdighedskrænkelser fra den dag krænkelsen stopper og 5 år frem. Er der tale om samleje, beregnes fra ofrets fyldte 18. år.

De færreste er i tvivl om, at ophævelse af Forældelsesfristen på seksuelle overgreb, er én af mine kæpheste. Det er der rigtig mange grunde til, og foruden det faktum at fristerne er helt ude af trit med ofrenes virkelighed, er en af de væsentligste også den urimelige diskriminering, der foreligger i fristen.

Er du blevet krænket af din bror, søster, lærer, adoptivforælder, plejeforælder, stedforælder eller anden person, der er betroet til opdragelse eller undervisning, forældes overgrebet, når du fylder 23 år.

Er det din mor, far, bedsteforælder eller oldeforælder, der har forulempet dig, forældes overgrebet, når du fylder 28 år.

En af de begrundelser jeg har fået fra politikerne på diskrimineringen er, at en bror eller søster ikke har det samme myndighedsansvar overfor den krænkede, som en biologisk far f.eks. har. Hvad med adoptivforældrene eller plejeforældrene? Har de ikke den samme rolle, myndighed og ansvar som en biologisk far eller mor? Vil det ikke i virkeligheden ofte være i forvejen svigtede børn, der atter engang svigtes? Og hvem af de folkevalgte ved, hvordan et overgreb begået af en bror opleves anderledes mildere for den krænkede, end hvis det var vedkommendes mor?

Det giver ingen mening i min verden. Skaderne er de samme. Den brudte tillid er den samme. Skammen og skylden er den samme.

Jeg ved, at Forældelsesfristen på seksuelle overgreb snart kommer op igen i Retsudvalget. Hvis ikke det ender med en ophævelse eller forlængelse af fristerne, må det som minimum være sådan, at diskrimineringen sløjfes og fristerne sidestilles. I 2010 lavede et par journaliststuderende et projekt om søskendeincest. Her havde de fat i daværende medlemmer af Folketingets Retsudvalg. Flere af partierne erklærede sig enige i, at fristerne skulle sidestilles. Projektet kan læses her.

Flere partier har også tilkendegivet, at de vil se på en ændring af Forældelsesfristen, så den afspejler ofrenes virkelighed. Personligt tror jeg ikke, at muligheden for anmeldelse, vil være det samme som, at alle ofre vil anmelde deres krænker. Blandt de voksne brugere af landets støttecentre for seksuelt misbrugte oplyste 84%, at de aldrig har anmeldt deres krænker. Socialstyrelsens årsrapport fra 2010 kan læses her. Der går med andre ord rigtig mange udømte seksualforbrydere rundt derude. Blandt dig, mig og vores børn.

Frygten for trusler, repressalier, konsekvenser for eget og krænkerens familie/arbejdsliv, omgivelsernes reaktioner, ydmygelsen ved afhøringerne ved politiet og i en evt. retssal etc. vil stadig holde størstedelen af ofrene tavse.

Men dé der vil bruge deres stemme, skal have chancen.

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post57