Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Nogle gange...

De lette indlægOprettet af Pernille Gyldensøe ons, februar 15, 2012 14:11:29

Kender mange forskellige mennesker med hver deres skæbne og livssyn. Fra den spirituelle, der kan finde en universiel mening med selv en hundelort til den sortseende pessimist, der ser hundelorte over det hele - hver dag, hele året rundt. Så er der alle dem imellem de to yderpoler, der lever et autentisk liv med både sorger og glæder.

Jeg betragter selv mig selv som værende i mellemgruppen det meste af tiden. Afhængig af hvordan mine omgivelser og min livssituation er generelt, kan jeg være i positiv eller negativ overvægt. Det handler meget om mit eget personlige overskud, om jeg formår at tænke længere og dybere, eller om jeg bare vælger at lade vreden, frustrationerne og smerterne rulle indover mig, så det kan komme ud og lidt væk.

Af egen erfaring ved jeg, at livet ikke kun er peachy og lækkert, men heller ikke konstant sort. De perioder i mit liv, hvor jeg har ladet det negative overskygge alt, havde jeg det selvsagt allersværest med mig selv. Jeg hadede mig selv, mit liv, mine omgivelser og kunne ikke se nogen ende på alle ulykkerne, der blev ved med at hagle ned over mig.

Har også haft en lang overfladisk periode, hvor jeg kun ville se og mærke alt det gode og positive, så jeg ikke kunne finde ro eller fodfæste i smerten og nægtede at forholde mig til den. Den eksisterede så at sige ikke, for jeg ville ikke vedkende mig den.

Ingen af delene gjorde noget særligt fantastisk for mig. Det efterlod mig bare tom og hul. Derfor sigter jeg efter autenciteten, det ægte - på godt og ondt. Jeg vedkender mig nu min smerte og tillader mig selv at have dårlige dage, samtidig med at jeg øjner og hylder de gode og positive ting i mit liv.

Nogle gange er en hundelort bare en hundelort og der findes nødvendigvis ikke en eller anden optimistisk og spirituel mening med, at man lige jokker i den med sine åbne sommersandaler. Andre gange må man blot erkende, at man bare er uheldig - men også se den for, hvad den er. En hundelort.

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post55