Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Tragedien

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe ons, februar 08, 2012 18:30:53

Rundt omkring i det ganske land, findes der ubærlige og smertelige historier om små børn, der er blevet mishandlet og misbrugt seksuelt. Jeg har via min egen åbenhed, fået indblik i en del af disse tragedier. Én af dem har særligt brændt sig fast. For her skete det, som man måske flygtigt tænker, men ikke gør.

Der er vel dårlig ret mange ofre for vold og overgreb, der ikke har fået "levet" nogen ting og tanker ud omkring hævn og afstraffelse, da de så filmene om Lisbeth Salander. Med en blanding af dyb afsky og "Sådan, dit dumme svin!" sad mange af os i biografernes stolesæder, mens hun gav hendes formynder payback i stor stil eller tog endeligt afsked med hendes far.

Men det er fiktion. Det gør man jo ikke i virkelighedens verden - lader sig rive med og gør alvor af de tanker. Eller hvad? Der er denne her historie, om en lille dreng som blev seksuelt misbrugt af hans onkel. Hans søde rare legeonkel, som alle børnene elskede.

Drengen holdte på hemmeligheden. Var en rod som ung og lavede ballade. Var utilpasset og røg på specialskole. Men ingen stillede spørgsmål. Ingen undrede sig. Ingen gravede dybere i hans mistrivsel.

Legeonklen havde fortsat sin daglige gang i barndomshjemmet og var en fast bestanddel af familien. Drengen bevarede hemmeligheden omhyggeligt og snakkede aldrig med nogen om overgrebene på grund af skam og skyldfølelser.

Så blev den unge mand voksen og som så mange andre, kom tingene op, da børn i familien nåede samme alder, han selv havde haft den allerførste gang. Han betroede sig til en fætter. Det viste sig, at også han var blevet misbrugt af onklen. Den svære tavshed var brudt imellem dem og en smertelig samhørighed opstod. Sammen gik de til politiet for at anmelde overgrebene. Men blev afvist. Sagerne var forældede efter dansk lovgivning. De kom flere år for sent.

Da først der var gået hul på bylden, kunne han slet ikke holde det tilbage. Fortalte hemmeligheden til alle og enhver i en blanding af forløsning og afmagt over den manglende hjælp fra politiet.

Han opsøgte sin læge for at få hjælp, men blev også her afvist, fordi man i systemet ikke var gearet til, at gøre noget for voksne misbrugte. Først flere år efter, blev han tilbudt hjælp via en gruppe for andre misbrugte. Livet var svært, han tumlede med dystre tanker om selvmord og var dybt præget af en ubehandlet depression.

Han tog det uigenkaldelige valg. At begå selvtægt. At tage onklens liv. Han kvalte hans bøddel, blev pågrebet og dømt for mordet.

Man må ikke tage en mands liv. Det står i loven og sågar i Bibelen. Man må heller ikke misbruge børn seksuelt. Det er hverken tilladt i vores kristne tro eller lovgivningen. Men i det her tilfælde og mange andre gamle sager om misbrug, bliver overgrebene gjort straffri. Fordi ofret holder for mange år på de smertelige hemmeligheder.

Den lille dreng, der engang blev gjort fortræd, skal nu afsone 12 års fængsel for mordet på hans krænker. Dommen er blevet stadfæstet uden mulighed for strafnedsættelse på baggrund af overgrebene. Dommeren i ankesagen henholdte sig til lovgivningen om Forældelsesfristen på seksuelle overgreb og afviste, at tage hensyn til de overgreb som begge ofre havde oplevet som børn.

Var det sket, hvis de havde haft muligheden for, at retsforfølge onklen? Kan tragedien alene tilskrives vores - i mine øjne - urimelige frist på seksuelle krænkelser? Nej, der er fejlet fra flere sider af gennem årene.

Den største fejl var, at der ikke blev grebet fat i drengens daværende mistrivsel. At man var for berøringsangst og for dårligt oplyst til at vide, hvad man skulle stille op med denne her "umulige dreng". Han blev problemet og man ulejligede sig ikke med, at finde ind til problemernes ophav. Det er ganske utilgiveligt, at man ved praktiserende læge kan blive afvist på den måde, når man som voksen endelig tager mod til sig og rækker ud efter hjælp. Hvor mangler der dog i den grad et bedre samarbejde og oplysningsarbejde mellem sundhedssystemet og dem der beskæftiger sig med voksne med senfølger.

Denne tragiske historie har brændt sig fast i mit indre. Den burde om noget være en lærerig lektie for os allesammen til, at gøre området omkring de misbrugte endnu bedre bl.a. i forhold til tidlig indsats, oplysning og uddannelse, behandlingstilbud og lovgivning.

Støt op om ophævelse af Forældeldesfristen på dette link

  • Kommentarer(5)//blog.smuktliv.dk/#post52