Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Barndom & ungdomOprettet af Pernille Gyldensøe søn, januar 29, 2012 23:50:06

Er man lige blevet spurgt mange gange om det igennem barndommen og ungdommen? Af klassekammerater, lærere, familien, naboer og i venindernes små lyserøde veninde-bøger.

Først ville jeg være sekretær. Stærkt inspireret af min mosters seje elektroniske regnemaskine med bon-rulle, var jeg sikker på, at kontorlivet lige var min rette hylde. Så skulle jeg sidde hele dagen med lange røde negle og se vigtig ud, mens jeg med en blyant i den ene hånd drejede nummeret til en af chefens kunder på drejeskivetelefonen, og med den anden heftigt tastede en masse cifre på regnemaskinen, der skulle slås sammen. Mand...hvor fik jeg mange timer til at gå med "kontorarbejde" i ferierne hos hende.

Da jeg først fik hul på skriveriet i skolen, var drømmen at blive journalist. Og den drøm havde jeg helt op i voksenlivet. Det var klart dét jeg skulle. Sparke døre ind, stille de dybdeborende provokerende spørgsmål til magthaverne, oparbejde et kammeratligt forhold til de pålidelige kilder og formidle historierne, der hver gang ville vække stor opstandelse og megen debat.

Havde også en lille flirt med juraen, men fastholdte drømmen om en skribent-karriere. Denne drøm blev som bekendt afløst af en anden, også indenfor mediebranchen. Af flere årsager valgte jeg i stedet at blive sælger. Jeg ville ud af min akavede sociale fumle-rolle og arbejde henimod at blive selvsikker og kunne tale med hvem som helst - OG få en ordre med hjem.

Det kører også bare derudaf i flere år. Stress, pres, ordrer, budgetter, deadlines, anerkendelse, selvtillid. En ny drøm opstår. Jeg skal fandeme bestemme selv. Gider ikke stresse og kæmpe for at få ordrer hjem, blot for at få smidt et nyt salgsmål i hovedet. Jeg vil selv høste det, jeg tilkæmper mig og kan ikke længere forliges med at en eller anden lille tyk bestyrelsesformand skummer min fløde. Så jeg vil være selvstændig. Leve af min hobby og lidenskab for de smukke unikke gamle møbler og sælge dem videre til andre med samme passion.

Det måtte bare briste eller bære. Jeg var indstillet på, at det kunne gå helt galt og jeg måtte gå den ydmygende vej tilbage og bede om godt vejr hos salgschefen. Men det bar og bærer stadig. Jeg er langt fra millionær, men har en god kerne af kunder og en stigende strøm af nye. Min største rigdom er min frihed og den vil jeg aldrig bytte for penge. Aldrig. De år jeg har været selvstændig har om muligt gjort mig til en endnu større anarkist end før.

Men er frihed, selvbestemmelse og succes nok? Næ...ikke hvis man lever uærligt. Og det gjorde jeg. Jeg var ikke ærlig overfor mig selv, ej heller min familie eller venner. Jeg levede på en løgn og et skrøbeligt fundament bygget på hemmeligheder fra fortiden. Hele huset måtte rives ned, for at blive bygget op igen. Mit indre renoveringsarbejde er stadig i gang. Det koster nemlig dyrt, når man igennem årtier har glemt sig selv og negligeret vigtigheden af, at turde være ærlig.


Så hvis jeg kunne spole tiden tilbage til den lille pige på billedet her, ville jeg kærligt hviske hende svaret på spørgsmålet: "Ærlig. Jeg vil være ærlig, når jeg bliver stor" ♥




  • Kommentarer(6)//blog.smuktliv.dk/#post51