Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

"Skal vi være venner?"

Angst og relationerOprettet af Pernille Gyldensøe man, januar 16, 2012 21:45:05

Hver gang jeg modtager en venneanmodning på Facebook fra folk jeg ikke kender, skal jeg alene ud fra et navn og billede vurdere, om personen er venligsindet eller har bagtanker. Der følger nemlig desværre sjældent en hilsen eller en grund for anmodningen med.

Siden jeg begyndte, at blande mig i debatten om overgreb og vold, får jeg i perioder mange venneanmodninger. Jeg var hunderæd for det i starten, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det. Har ligesom det her grundlæggende tillidsproblem og tør ikke lukke folk ukritisk ind i mit private dagligdags univers, hvilket kan virke ret parakdoksalt, når jeg ellers ligger mange andre private informationer ud offentligt. Netop fordi jeg er så åben omkring min fortid, har jeg brug for et trygt og afgrænset space på min private profil, hvor jeg bare er Pernille og er accepteret - uden fordomme eller skjulte dagsordener. Til dem der primært er interesseret i hjertesagen, lavede jeg de to offentlige sider Mere politisk fokus på overgreb mod børn og Pernille Gyldensøe - Forfatter til Farvel, negative sociale arv.

Jeg spørger altid først folk i hvad forbindelse, de har lyst til at være venner med mig. Det har vist sig, at være ret klogt. Jeg forbavses til stadighed over enkeltes manglende finfølelse og respekt. Har bl.a. oplevet at blive tilføjet af én, der mente, at der blev brugt alt for meget krudt på ofrene for seksuelle overgreb! En anden havde udelukkende det formål, at udfritte mig for dybt fortrolige oplysninger til brug i hans egen personlige vendetta mod et af mine familiemedlemmer. Dét er i mine øjne ikke en ven. Jeg vil ikke have sådanne personer indenfor min dør i mit hjem, ej heller i "dagligstuen" på min profil.

På leksikon.org står denne definition på venskab:

"Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtethed. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed".

Måske er jeg gammeldags. Måske er jeg stadig hæmmet af mit tillidsproblem. Måske ser jeg bare fundamentalt anderledes på, hvad en ven er end andre FB-brugere. Måske har jeg bare brug for, at passe en smule bedre på mig selv.

Når jeg er nødt til at spørge, om vi kan lære hinanden lidt bedre at kende, inden jeg evt. accepterer venneanmodningen, oplever nogen det som en personlig afvisning. Det er netop ikke personligt, for dertil kender jeg jo i sagens natur slet ikke personen godt nok.

Jeg har fået mange gode venner via Facebook, som jeg ikke havde mødt personligt før. Flere har jeg dog nu mødt og givet et stort knus IRL. Via kortere eller længere tids korrespondance har vi begge fået øjnene op for, at der er reel basis for et venskab. Som hovedregel har jeg ingen venner, som jeg ikke ville have lyst til at invitere hjem på en kop kaffe. For er jeg ikke tryg nok ved det, vil jeg heller ikke være tryg ved, at lukke dem ind på min private profil. As simple as that.

Tit tænker jeg på, hvordan man kan være venner med 5.000 mennesker. Jeg synes, at det udvander begrebet venskab og medvirker til, at relationer bliver overfladiske. Men jeg tager hatten af for dem, der kan være ærligt involveret og interesseret i så mange andre menneskers privatliv og selv føler, at de får noget værdifuldt ud af relationen. Jeg ved godt, at mange tager ikke Facebook så højtideligt og anser FB-venskaber som sjov og ballade og det er jo deres valg. For mig er venskab ikke bare sjov og ballade, men en dybfølt tillidserklæring og kæmpe overvindelse af angst for at blive misbrugt og forladt.

På kendte/offentlige personers væg, ser jeg ofte kritikere komme med direkte modbydelige kommentarer til deres "ven". Der står jeg helt af. Hvad går det "venskab" ud på? Det er svært at få øje på loyaliteten, fortroligheden, de positive følelser, respekt og graden af overbærenhed i det. Opret dog en hadeside i stedet for. Det er populært for tiden. Lad vær med at tilføje dig selv som ven. Det kan godt være, at det er for debattens skyld, nogen har sådanne "venner". Jeg gider personligt bare ikke, at forholde mig til den slags på min egen private væg.

Nu tør du måske ikke tilføje mig som ven. Det er nu slet ikke dét, der er målet. I dag følte jeg blot for at forklare, hvorfor jeg ikke ukritisk accepterer venneanmodninger.

Jeg er nødt til at føle mig sikker på, at du virkelig er en ven og kommer med fred ♥

  • Kommentarer(6)//blog.smuktliv.dk/#post48