Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Frivillig isolation

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe tor, januar 12, 2012 20:20:39

Ved et par lejligheder har jeg lavet arrangementer sammen med støttecentret Albahus om voksne med senfølger. Det er vældig interessant og syret, at høre en psykolog fortælle og forklare mit familiemønster ud fra modeller og teorier. Når Lene Ulstrup forklarer dynamikkerne i dysfunktionelle familier tænker jeg "Ja! Det var jo sådan det var! Hvor ved du det fra?!".

En anden ting Lene fortalte om, var en af de (mange!) senfølger voksne kan få; nemlig isolation. At man f.eks. isolerer sig socialt eller i sit erhverv. Måske man bevidst vælger et erhverv, hvor man ikke skal forholde sig til så mange forskellige kollegaer/mennesker.
Uha...det gav også god mening, da hun sagde det. For godt nok var firmaet min drøm, men det var også et udtryk for, at jeg havde fået nok af, at præstere, agere og "være på" konstant som sælger. Jeg havde det fint med, at kunne gemme mig bag min skærm, hvor jeg kunne styre min forretning og tøffe ud i værkstedet og male møbler usminket og med morgenhår. Der er en verden til forskel fra stressede Sælger-Pernille på stiletter til bonderøven Maler-Pernille i plettet flyverdragt -både i ydre og indre.

Jeg er ikke blevet en særling eller huleboer og jeg elsker stadig kontakten til mine skønne kunder i butikken. Men jeg får indtrykkene i mindre doser og det var egentlig godt nok og tiltrængt for mig på det tidspunkt, hvor jeg valgte at blive selvstændig. Det er bare freaky, at en dame fra Albahus 4-5 år efter fortæller mig, hvordan tingene hænger sammen smiley Tak, Lene.

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post47