Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Janteloven

Min personlige procesOprettet af Pernille Gyldensøe lør, marts 26, 2011 13:43:07

Du skal ikke tro at du er noget
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke tro du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os
Du skal ikke tro du ved mere end os
Du skal ikke tro du er mere end os
Du skal ikke tro at du duer til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig
Du skal ikke tro du kan lære os noget

Mon jeg er den eneste, der har oplevet overgreb og haft Janteloven hængende over hovedet - både fra omgivelserne og til at banke sig selv i hovedet med? Mange af os er opvokset med en svækket tro på os selv og egne evner. Er blevet opflasket med, at vi ikke dur til noget uanset, hvor meget vi anstrenger os. Nogen giver helt op med at anstrenge sig efter tilpas mange nederlag, andre rejser sig igen og går ud i verden med åben pande.

Normalt påvirkes jeg ikke længere af Janteloven, for jeg kender mine egne menneskellige ressourcer og udnytter dem til fulde - for det føles rigtigt for mig.

Derfor kan jeg alligevel godt stadig blive provokeret af den, når den fortsat anvendes og f.eks. bruges til, at undertrykke mig. Jo mere modstand, jo stædigere bliver jeg. Det er en kraftfuld ressource, som skal bruges med omhu. Jeg er bevidst om, at passe på mig selv undervejs og få omsorg og kærlighed undervejs.

Konstruktiv kritik og indholdsrig sparring er en dejlig måde, at lære på og noget jeg drager stor nytte af fra mit netværk. Jeg elsker, at få nye input fra andre mennesker og reflektere over vores forskelligheder og individuelle styrker. For selv den person, der føler sig allermest sårbar og svækket, rummer prisværdige styrker.
Der hvor det går galt er, hvis jeg forsøges, at blive proppet ned i en bestemt kasse og bliver stemplet som uværdig, mindre værd og uden ret fordi jeg ikke passer i den kasse man mener jeg tilhører. Det er snævrende kvælende bånd, der minder alt for meget om barndommens nederlag og undertrykkelse. Jeg lærer, mens jeg lever. Lad mig gøre det, uden fordomme, færdigpakkede løsninger og løftede pegefingre. Jeg vil hjertens gerne have gode råd med på vejen, men vil ikke dunkes i hovedet og få af vide, at jeg ikke er god nok. For jeg er god nok, som jeg er. Hvordan kan ting være forkerte, hvis de føles rigtige for mig?

At videregive sine egne både smertelige og gode erfaringer med andre, er ikke for at pådutte nogen noget, eller afkræve de gør det samme. Jeg har fuld tiltro til, at mennesket sorterer ukritisk og mærker efter, hvad de kan bruge og hvad de ikke kan bruge fra andre. Bag mine tiltag og holdninger, ligger de bedste intentioner om at inspirere andre til, at finde det rigtige for dem. Der er langt fra afkrævning/forventning/formodning til inspiration.

Jeg tror på, at omsorgssvigtede børn der har haft lavt selvværd og dårlig fornemmelse af dem selv og deres egne grænser, selv igennem årtier har udviklet sig til deres egen hårdeste kritiker. En fortsat konfrontation med lige netop Janteloven, vil være en evig bekræftelse i, at de ikke er noget værd.

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde, at overleve seksuelle overgreb, svigt og vold på. Man skal finde sin egen måde, at komme videre på via hjælp fra professionelle, sit netværk og andre ting, der kan bekræfte en i, at man er værdifuld for andre.

Min egen overbevisning er, at man skal vande og dyrke de styrker, man besidder som menneske - fremfor at fokusere konstant på svaghederne. En af mine egne overlevelsesmekanismer har været, at finde dét jeg var rigtig god til. Dertil måtte jeg udfordrer mig selv optimalt og stile efter det, jeg var allerdårligst til: At tro på mig selv og min egen værdi. Den fandt jeg gennem min karriere som sælger. Hvem skulle tro, at et lille forsagt barn der krøb langs husmuren nogensinde skulle blive en udadvendt og dygtig sælger? For mig har det overvundet den stærke følelse af tvivl, skam, skyld og mindreværd, at opbygge mit selvværd og dyrke mine forcer. En god coarch, psykolog, skarpsindig ven eller familiemedlem vil kunne hjælpe dig med at finde lige netop dine styrker eller punkter, hvor du kan udfordre dig selv (selvfølgelig med støtte og opbakning).

Tro på dig selv, og spark Janteloven tilbage til stenalderen og fortiden, hvor den hører hjemme. Du er god nok, som du er.

  • Kommentarer(2)//blog.smuktliv.dk/#post21