Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Fra holdning til handling

Politik og lovgivningOprettet af Pernille Gyldensøe tir, marts 08, 2011 23:19:04
Nogen siger, at i Danmark er vi gode til at brokke os. Vi brokker os over vejret, arbejdsgiveren, uretfærdigheder, systemet og lovgivningen. Men vi handler sjældent, brokker os bare.

Vi forandrer ikke verden med brok. Der skal noget turbo og handling på, for at ændre tingenes tilstand.

Når talen går på seksuelle overgreb mod børn, kan vi hurtigt blive enige om at der er masser at brokke sig over:

- Seksuelle overgreb er i 2011 stadig enormt tabuiseret
- Lovgivningen fungerer ikke
- Ofte ingen, for lav eller nytteløs straf til krænkere
- Dårlig hjælp til ofre og pårørende (økonomi og psykolog)
- Manglende forståelse for nogle ofres nedsatte arbejdsevne
- For ringe nomering i børns daginstitutioner, så faresignaler ikke kan opfanges
- Ingen undervisning om emnet på seminariums
- For lidt oplysning ude i befolkningen generelt om seksuelle overgreb, faresignaler m.m.
- Små misbrugte børn tvinges til samvær med en krænkende forælder
- Pædofile strømmer til DK, fordi her sker der alligevel ikke noget retsligt

og mange andre ting, der gør livet endnu sværere for ofre og deres pårørende. Ydermere øger flere af disse problemer også risikoen for flere ofre.

Hmmmm....skal vi fortsætte med at brokke os, eller skal vi forsøge at ændre tingenes tilstand?

Vi er nødt til at stå sammen om det her og afkræve politikernes handling. Mange vil gerne støtte op om sagen, men ved ikke hvor de skal starte. Derfor har jeg lavet denne side, hvor jeg opfordrer jer allesammen til at hjælpe mig, andre ildsjæle og 122.000 seksuelt misbrugte børn om, at få ændret forholdene for ofrene og deres pårørende.

Klik ind på http://smuktliv.dk/Viharbrug.html og brug din stemmeret optimalt!

Personligt har jeg aldrig selv interesseret mig synderligt for politik, før jeg sidste år blev opmærksom på, hvor dårlige forhold ofre for seksuelle overgreb har rent retsligt og mht. hjælp fra myndighederne.

Nu har vi muligheden for, at bruge vores stemme til at hjælpe andre. Er du med?

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post19