Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Vindere og tabere

Tanker & citaterOprettet af Pernille Gyldensøe man, april 15, 2013 09:16:08

Det her med at se hele mennesket, fylder rigtig meget i mig for tiden og kan derfor dårligt skæres ned til et enkelt (forholdsvist kort og læsevenligt) blogindlæg. Så jeg tænker, at tage det lidt i bidder og starter med "Vindere og tabere".

Siden jeg stod frem for snart 3 år siden, har jeg fået øjnene op for problemstillinger, jeg slet ikke anede fandtes. Forestillinger om hvordan "sådan nogen" som jeg og andre er (set med samfundets øjne) og så sandelig også, hvordan vi ser og oplever hinanden som mennesker indenfor egne rækker.

Der findes "vinderhistorier" om succesfulde, karismatiske og tilsyneladende velfungerende mennesker, der trods en horribel opvækst har klaret det hele med bravour og lever "det gode liv". Og der fortælles "taberhistorier" om mennesker på overførselsindkomster, som lider af svære psykiske lidelser og har store problemer med at få hverdagen, familielivet og økonomien til at hænge sammen.

Jeg kender mennesker, der vedvarende dunker sig selv i hovedet med, at de ikke er succesfulde nok eller kan leve op til samfundets overfladiske kriterier for at lykkes. Stigma udefra og selv-stigmatisering tager indimellem pusten fra dem og punkterer deres selvværd fuldstændig. Jeg kender også mennesker, der trods uddannelse, karriere og penge stadig er små bange børn indeni - ligeledes med lavt selvværd. Sådan et menneske var jeg selv i mange, mange år og havde det forfærdeligt indeni. Betyder de ydre værdier så i virkeligheden ret meget, når det kommer til stykket? Er det i virkeligheden ikke den indre ro med os selv og vores omverden, der reelt kan give livsgivende gødning og få os til at vokse?

Måske er jeg en sær snegl, der ikke helt magter det dér status-ræs. Måske jeg bare har været der lidt for længe og er hoppet af toget. I mit møde med mennesker søger jeg deres kerne. Jeg ser mennesker. Mennesker, der er søde, kærlige, omsorgsfulde, skøre, empatiske, kreative, dybsindige, følsomme, intelligente, opmærksomme og nærværende. Jeg ser venner og hverdagshelte og de udvises samme respekt og opmærksomhed uanset deres uddannelse, erhverv, civilstatus eller økonomiske forhold.

Jeg tror ikke på at større skel mellem mennesker, motiverer til forandringer. Det ekskluderer og marganiliserer frem for at inkludere og omfavne.

Vi kan alle bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet. Det kræver bare, at vi alle bliver bedre til at se hele mennesket. Jeg ser. Gør du?

  • Kommentarer(8)//blog.smuktliv.dk/#post109