Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Afsked med en gammel ven

Personlig procesOprettet af Pernille Gyldensøe man, december 24, 2012 00:17:59

Jeg forbereder mig langsomt på et farvel til en gammel trofast følgesvend; smøgen. Smøgen har fulgt mig siden, jeg var 8 år gammel. Rygning var sejt blandt mine og bedste-venindens ældre søskende - så det skulle vi da også.

Alle beton-boligblokkene dannede ring om et stort grønt område, hvor vi kælkede om vinteren og spiste ribs om sommeren. Her kunne vi ubemærket stå og skiftevis hoste og ryge bag buske og krat. Husker tydeligt, hvor meget det sved i næsen, når man lavede "luderhvæs" (Ja, det kaldte man det altså). Husker også vores eufori første gang, vi formåede at skyde en perfekt røgring ud af munden.

I skolen skulle man være 13-14 år, før man kunne få rygerkort - dvs. tilladelse hjemmefra på, at man måtte ryge. Der var derfor en del år, hvor rygningen i frikvartererne også foregik i det skjulte. Vi blev ret gode til at spotte de gode gemmesteder og storforbrugere af tyggegummi og mundspray, som vi stjal i Bilka. Skolen var opdelt i afdelinger. Vi gik i Rød. Nede i Gul var gårdvagtene knap så opmærksomme. Der kunne vi ubemærket stå og ryge bag en stor krans af ældre elever med rygerkort. Damn, hvor var vi seje. Det var ret vigtigt dengang.

Senere blev det mere en social hook up. Man samledes helt automatisk i rygerrummet sammen med andre ligesindede røghungrende unge på uddannelsesstederne. Det samme skete på arbejdspladsen, hvor smøgen blev pausen og der hvor vi havde lidt tid til at socialisere. ”Rygere er så sociale. De har det så sjovt”.

I dag har jeg ikke brug for smøgerne for at være sej eller social. Cigaretterne har været en del af min personlighed alt for længe og det er jeg på ingen måde stolt af. De skal væk, så jeg forbereder mig mentalt på en afsked i det nye år. Det er ikke et kvikt nytårsforsæt her på falderebet. Ønsket om at blive ikke-ryger har været længe undervejs. Jeg har fået tjekket lungefunktionen og røntgenfotograferet lungerne. Læst og udfyldt rygestop-bogen fra lægen og kontaktet en dygtig hypnotisør.

Der er rigtig mange gode argumenter for at holde op med at ryge. Logik og vaner følges dog sjældent ad. Jeg skal arbejde intenst med de situationer, hvor jeg uanset behov eller ej pr. automatik tænder en smøg – og finde kloge alternativer til klikket med lighteren.

Rygestopdatoen? Den finder jeg, når jeg er parat, og mine strategier er på plads. Kun på den måde ved jeg, at jeg beater bæstet og vinder kampen.

  • Kommentarer(3)//blog.smuktliv.dk/#post101