Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

Paint shop Pro - Verdens bedste legetøj

Min fritidOprettet af Pernille Gyldensøe søn, juli 22, 2012 17:32:48

Paint Shop Pro er verdens bedste legetøj ♥ Har hovedet fuld af billeder og idéer og kan få lidt afløb gennem nørklerierne, når der er en lille pause indimellem.







Rettighederne til billederne er mine. Bed om lov først, hvis du vil låne dem på info@smuktliv.dk


  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post86

Hoved og lemmer

Mine fritidsinteresserOprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 27, 2012 15:57:09
Min trænings-føljeton fortsætter lidt endnu. I denne uge sagde højre arm "crunch!" til træning. Intet brækket, kun "noget" i senerne i følge lægen. Er egentlig ikke rigtig til det dér læge-halløj, så opsøger sjældent huset. Fik heller ikke aflagt lægen eller skadestuen besøg sidst, da jeg slog hovedet ret så heftigt, så måtte føje manden denne gang og tage afsted med den uduelige arm.

Som selvstændig er jeg ret så afhængig af min højre arm, der maler og sliber det meste af dagen. Har faktisk også brug for mit hoved, da jeg ikke er så klog (endnu?), at jeg kan undvære det.

Med vores pressede hverdag er det også et must, at hoved, arme og ben er funktionsduelige hele tiden, så jeg kan tage mig af tøsepigen.

Det er et vilkår, at jeg kommer til skade til træning. Det kan ikke undgås, selvom jeg siger fra og passer på mig selv. Foreløbig holder holdet sommerferie-lukket den næste måneds tid. Spørgsmålet i mellemtiden er så, om jeg lejlighedsvis kan undvære mit hoved og lemmer eller helt må stoppe træningen og finde en anden motionsform?

Svært valg ♥

  • Kommentarer(2)//blog.smuktliv.dk/#post83

Mere fortsættelse..

Mine fritidsinteresserOprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 13, 2012 17:07:30
Træningen gik godt. Jeg fik en afklarende snak med træneren forinden og igen blev jeg klar over, hvor stor en opgave der foran mig med, at sige aktivt fra og til. Det ser jeg et stort potentiale i, at fremøve via træningen.

Der er kommet masser af positive og støttende tilkendegivelser på mit valg i indbakken og på FB, hvor folk omkring mig, synes jeg er sej.

Jeg vil stædigt fastholde, at hvis det er lysten til at lære, der er sej - så ok. For det levner rum og accept af, at jeg senere måske fravælger træningen og finder ud af noget andet.

For at det ikke skal være løgn, valgte træneren, at vi øvede kast og faldteknikker. Denne gang på en meget tyk madras. Jeg kastede og faldt. Og det gik. Den gode oplevelse med første træningstime efter min pause, tilskriver jeg dog min partner, som jeg har fuld tillid til.

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post79

Fortsættelse..

Mine fritidsinteresserOprettet af Pernille Gyldensøe man, juni 11, 2012 12:55:18
Som fortsættelse på dette indlæg omkring træningen, har jeg taget en foreløbig beslutning. At jeg tager afsted igen. Giver det en chance og får en afklarende snak med træneren omkring rammerne og "do´s" og "dont´s". Jeg har indset, at jeg må være meget mere tydelig, for at passe på mig selv og mine egne grænser.

Jeg har hele vejen igennem været ufattelig glad for træningsformen og er nok en kende for stædig til, at jeg vil lade fortidens spøgelser styre mit liv og beslutninger for bestandigt.

Der er nu ikke noget særlig helte-agtigt eller sejt i min beslutning. For viser det sig, at være den forkerte beslutning, kan jeg frit gå min vej igen og finde en ny.

Under min tænkepause er det blevet mig klarere, at erfaringer - hvad enten de er gode eller dårlige - gør mig klogere på livet og ikke til den dummeste i verden ♥

  • Kommentarer(4)//blog.smuktliv.dk/#post78

Hårdtslående ny hobby

Mine fritidsinteresserOprettet af Pernille Gyldensøe ons, april 18, 2012 21:17:54

Har ikke dyrket motion i årevis. Der har bare været så mange andre ting, der skulle gøres - og så får man automatisk ret meget "motion" af at have et energisk barn, et hårdt fysisk arbejde og en stor have, der kræver pleje.

Prøvede dog for 3-4 år siden yoga. Det skulle være godt, hvis man søger indre ro. Dét der med at ligge i en kold gymnastiksal i underlige stillinger sammen med 50 andre kvinder, gav mig dog ikke lige den ønskede ro. Tværtimod blev jeg dybt frustreret over, at en 70-årig kvinde ligeså let som ingenting kunne slå knuder på sig selv, mens jeg lå og prustede og bandede på min nyindkøbte økologiske yoga-måtte ved siden af. Derudover fik jeg pip af instruktøren, når hun kom og pressede mine ben eller arme længere ud i en yderliggående stilling, mens hun spidst påpegede "Dét kan du godt, Pernille!". Jeg sagde selvfølgelig ikke til hende, at det skulle hun lade vær med eller hvorfor jeg ikke brød mig om det. Gloede bare olmt på hende ildrød i hovedet fra min måtte. Efter én sæson måtte jeg erkende, at jeg nok ikke rigtig var yoga-typen alligevel.

For nylig tilmeldte jeg noget kampsport, en kombination af kung fu og kinesisk kickboxing. Det virkede som en rigtig god idé, at dyrke en sportsgren, der både ville give mig redskaber til selvforsvar samt øge min kondition. På dagen blev jeg dog i tvivl om, hvorvidt det nu var en særlig god idé, at jeg som tidligere voldsoffer gik i frivillig nærkontakt med andre. Det var jo ikke til at vide på forhånd, hvad der evt. ville dukke op af reaktioner under træningen. Tænk, hvis jeg begyndte at tude, ryste eller flippe helt ud, fordi det fremkaldte billeder, hvor jeg tidligere har følt, jeg kæmpede for mit liv?

Så jeg besluttede mig for at være ærlig. Sige direkte til træneren, at jeg havde været udsat for vold og derfor ikke vidste, hvordan jeg ville reagere på nærkontakt. Det tog han stille og roligt og sagde, at her i klubben spiller ingen smarte og man altid siger fra og respekterer hinanden. That´s it. Det var befriende, bare for en gangs skyld at smide kortene på bordet fra starten af.

Det er total lige-på-og-hårdt-træning og sveden hagler af mig. Dårlig kondition og for mange smøger gør ikke rigtig noget godt for mig i den situation. Men jeg får det SÅ godt bagefter. Der er nu noget særligt over, at kunne opøve teknikker, så det er muligt for mig, at kaste rundt med en mand på 1,90. Ikke fordi jeg skal ud og kaste rundt med folk. Heldigvis har min voldelige baggrund ikke gjort mig voldelig. Det giver bare et kick, når det lykkes og man ved de ikke bare lader sig falde for min skyld.

Der er ikke særlige tøse-hensyn på den måde. Jeg får jævnligt venlige remindere om, at mine parader ikke er oppe. Den første gang jeg fik et slag lige i maven, måtte jeg gå lidt væk. Der var jeg lige på nippet til hysteri, gråd og umotiveret fægten med armene.

Jeg skal vænne mig af med, at undskylde hver gang jeg rammer min makker. Det synes han nemlig er pænt irriterende. Og så skal jeg vænne mig til de ømme muskler og blå skinneben, der kommer efter træningen. Inden hver træning når de blå mærker fra forrige gang, at blive gule. Så jeg har permanente svensker-skinneben fra nu af.

Det er værdifuldt, at have en fristund, der handler om mig og mit velvære. Føler virkelig, at jeg har fundet den rette træning og klub. Jeg får noget ud og energi og ro ind ♥

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post65