Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Pernille Gyldensøe´s blog ♥

Hvorfor blogge?

At blogge er en uvurderlig del af min helingsproces, der formentlig vil være livslang. Mit liv har budt på megen sorg, smerte, kaos, glæde, kærlighed og lys i kraft af min fortid og nutid.

En del indlæg handler om italesættelse af følelserne omkring min opvækst i en dysfunktionel familie. Bloggen bliver også brugt til tankerne omkring, at være mor til et udviklingshæmmet barn med svært behandlelig epilepsi samt mere fredsommelige dagligdags ting.

Jeg er stadig i gang med processen og har valgt, at dele åbent og ærligt her på bloggen om sejrene og nederlagene.

Håber, at du får noget brugbart med på vejen. Du er meget velkommen til at kommentere på indlæggene, hvis du føler for det (også gerne anonymt). Velkommen til ♥

"Den ubetingede kærlighed" skrevet af Wilhelmina Mebus

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tor, marts 21, 2013 19:45:37

Da jeg i går skulle forklare sagsbehandleren, hvad det var for nogle vanskeligheder jeg oplevede i forhold til Lucas og Teresa, blev det igen klart for mig, hvor mange følelser jeg holder tilbage.

I forhold til Lucas er der meget vrede og frustration. Det er jo ikke fordi jeg ikke elsker ham, det gør jeg, og jeg mærker de varme følelser når jeg er sammen med ham. Men der er en følelse,der hele tiden bliver skubbet væk. Tør jeg indrømme den for mig selv? Tør jeg fortælle om den? Og hvordan kommer jeg af med den?

Lucas er vred på mig. Jeg er usikker på, hvad der gemmer sig bag den vrede, men måske er det skyldfølelse, måske er det fordi jeg ikke lod ham flytte til Søren for et år siden. Måske er det omvendt. Måske føler han sig afvist og sendt væk, fordi jeg traf beslutningen om at lade ham bo hos Søren permanent, da han havde gjort Teresa fortræd. Vi har ikke snakket om det, det er ikke så godt, og selvfølgelig skal der gøres noget ved det.

Lucas er fysisk større og stærkere end jeg er. Han har på mange måder en voksen mands størrelse, selvom han kun er 13. Det er især når hans teenager-hormoner raser og gør ham ganske uudholdelig, at den forbudte følelse melder sig. I stedet for at være min lille elskede bløde sjove og humoristiske søn, bliver han en voksen, truende og seksuelt grænseoverskridende mand. Min krop føler afsky og jeg mærker at jeg bliver utryg og bange. Samme følelser som jeg mærker, når det handler om min far eller min stedfar. Sådan er det ikke meningen at en mor skal føle, vel?

Jeg bliver også bange for mine egne følelser, for jeg skal jo elske mine børn ubetinget. Lige meget hvad de gør forkert, skal de elskes. Sådan ved jeg at det bør være, sådan vil jeg helst fortælle, at det er. Jeg elsker ham, og jeg ved at det er hans gerning, der er svær for mig at acceptere. Jeg elsker Lucas som menneske, men ikke det han gør. Så, nu er den på plads, så skulle alt være i den skønneste orden. Jeg ved hvad der er rigtigt at gøre, ....hvis bare jeg så kunne få den anden følelse væk.

Lige nu gør jeg alt for at undgå konflikter med ham. Han er grænseoverskridende på mange måder, men jeg holder mig tilbage og ignorerer det. Det er for at bevare det gode forhold og forbedre de skævheder der har været imellem os. Det er fornuftigt nok, men det er kun halvdelen af sandheden. Det er også fordi jeg er bange for at mærke den anden følelse, følelsen af afsky og angst.

Jeg har brug for hjælp til at få rettet op på forholdet til Lucas. Hjælp fra et menneske, der ikke bebrejder mig, at det er sådan fat. Hvem mon kan rumme noget, der er så grimt? Jeg håber at det er en rigtig dygtig psykolog, de har ansat i familiehuset, hvor jeg kan få tilbudt hjælp.

Skrevet af Wilhemina Mebus ♥ Følg hendes blog på http://wilhelminamebus.blogspot.dk/

Vil du følge Wilhemina på Facebook, så anmod om medlemsskab af denne gruppe

Ønsker du, at få din historie eller dele af den anonymt på min blog, kan du læse mere på dette link

  • Kommentarer(2)//blog.smuktliv.dk/#post106

"Min barske barndom" - Skrevet af Ina

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe ons, august 08, 2012 20:15:05

Seksuelle overgreb

Jeg blev misbrugt som barn (9 1/2 år gammel) af en ældre mand, der boede i samme opgang som os. Han kom hver dag og spiste hos os, for så kunne min mor få et supplement til husholdningens pengene, da hun jo havde 4 unger og skulle føde på..


Min mor og far blev skilt i nøjagtigt samme tidsrum som misbruget af mig begyndte..Jeg tror selv, at han der har haft en oplagt chance da jeg jo manglede min far. Min far tog ud at sejle.. da det gik ham meget på at blive skilt.

Tanker fra en dag ..hvor jeg blev misbrugt
Hmm sidder og tænker!!! skal jeg handle for ham i dag??…

Ved ikke om jeg vil gå op til ham…
Jeg ved jo alt om hvad der sker hvis jeg går der op…

Ingen ved det og ingen må få det at vide…..

Jamen hvorfor går jeg så derop..???
Godt spørgsmål..
Han har truet mig med at han kan få mig fjernet fra min mor…

Jeg vil ikke væk fra min familie..
Min far og mor er lige blevet skilt ..
Ser ikke min far ..han er taget ud at sejle for at komme væk fra skilsmissen..
Men han ved jo heller ikke hvad der sker herhjemme..

Hver eneste aften spiser han nede hos os..
Så kan mor få lidt hjælp til husholdningen…

Jeg kan bare ikke undgå ham…
Hans lugt af Mac Baren Mixture som han ryger..
den hænger i mine næsebor..selv 30 år efter..
og møder jeg nogen der ryger dette mærke..
Ja så går jeg ud og brækker mig… kan ikke ha det..

Hvad tænker den gamle gris på??… en gammel pensionist…
Hvorfor køber han ikke bare en luder… Så var jeg jo fri…

Jeg er kun 10 år…suk.. Men det er han ligeglad med..
Går der op for det er jeg jo nødt til…
Og ganske rigtigt… uff han er kvalm…
Jeg lukker totalt for mine følelser..
Jeg er her slet ikke mens han gør en masse ting ved mig…

Bagefter får jeg besked på at jeg ikke må sige noget til min mor…
Jamen det tør jeg jo heller ikke…

Går ned til os selv… og lukker verden udenfor..

Men jeg ved osse at næste gang siger jeg heller ikke nej..

Bare han går forbi vores vinduer ..som han skal når han skal op til sig selv...
Giver det et sug i maven...
Jeg skynder mig ud og låse bagdøren..for tænk hvis han vil ind..

Og tænk hvis han tager på mig mens andre ser det..
det er jo flovt sådan en gammel mand..

Jeg tror jo på at det mig som har lagt op til ham..
Jeg ved at det helt sikkert at jeg selv er skyld i at han vil have mig...
Hvorfor ikke en af de andre piger??

Men Mor siger jo han er så flink ved mig han giver mig tøj og sko
og andet hver gang han får pension..

Jamen jeg vil ikke have det ..har jeg lyst til at skrige til hende..
Men kan da godt se at det hjælper min mors økonomi...

Og mor har jo nok at se til med 4 unger hun skal føde på...
samt alle hendes kærester der skal passes...

Hver gang jeg har været oppe hos ham på 2 sal ...lukker jeg mig inde i mig selv...

Og i skolen er jeg den stille pige,..som ikke siger noget.....
Kan man se det på mig...
jamen det tror jeg de kan..
Jeg er jo en slem pige..ikke??

Hver gang han har brugt mig tænkte jeg..

BARE MOR DOG VILLE OPDAGE DET…

Skrevet af Ina

  • Kommentarer(2)//blog.smuktliv.dk/#post89

"Kære Mor" skrevet af Ea

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tir, august 07, 2012 09:16:48

MOR -
I dag er det 18 år siden du gik bort.
Alt for tidligt.
Sprutten ødelagde din krop og dit sind.
Alt for voldsomt.
Døden og sorgen blev en uomtvistelig del af mig og mit liv.
Alt for meget.
Barndommens rædsler blev gemt langt væk.
Alt for hårdt.
Ville ikke associeres med mit tidligere liv.
Alt for svært.
Fik god uddannelse, skøn mand og dejlige børn.
Alt for dejligt.
Men barndommen indhentede mig.
Alt for pludseligt.
Familie, venner og helte bar mig igennem.
Alt for fantastisk.
Ville bevise at jeg kunne få et godt liv - og det har jeg nu.
Alt for dig.
Jeg har savnet dig, accepteret dig, hadet dig, fortiet dig, elsket dig.
Alt for meget, for lidt, for voldsomt, for hjerteskærende.

Hvil i fred ❤

Skrevet af Ea

  • Kommentarer(4)//blog.smuktliv.dk/#post88

Få luft via min blog - anonymt ♥

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe ons, juni 13, 2012 17:09:37

Kære alle ♥

Synlighed, nedbrydning af tabu og italesættelse af overgreb og vold er vigtig. Min grundholdning er, at ikke alle skal/bør gøre som jeg, Lisbeth, Frederik m.fl. og stå offentligt frem. Det HAR konsekvenser, positive som negative. Videreformidling af andres historier har hele tiden været en vigtig - men også svær - nød at knække for mig.

Jeg tror, at jeg har fundet en løsning. I kan få et anonymt talerør via min blog www.blog.smuktliv.dk Har netop oprettet en kategori herinde, der hedder "Andres bidrag". Her kan du få dit input ind og stå, uden dit navn fremgår. Desuden har du mulighed for, at få/give anonym feedback fra/til andre, der måske står eller har stået med samme problemstilling og på den måde kan vi erfaringsudveksle, uden i behøver, at give jer selv til kende.

Jeg oplever meget ofte, at andre føler sig lettede ved, at dele deres historie, men at det samtidigt også er sårbart - netop fordi de gerne vil beholde deres anonymitet.

Det behøver ikke nødvendigvis være din historie i sin fulde længde. Måske er det et bestemt problem, du har og ønsker feedback på eller et godt råd til andre f.eks. hvor du har fået kvalificeret hjælp henne eller andet.

Det her er en gratis formidling og derfor bruger jeg ikke tid på korrekturlæsning, tegnsætning eller lignende, før indsendte indlæg lægges på. Jeg forbeholder mig ret til at afvise eller slette anstødelige indlæg eller kommentarer. Det skal være et rart forum for alle.

Tilbudet er for både ofre og deres pårørende.

Mærk efter, om det er noget for dig. Du kan evt. maile dit bidrag til info@smuktliv.dk og jeg videregiver naturligvis ikke dine oplysninger til nogen.

Jeg håber, at forslaget kan være til gavn for jer allesammen.

Kærlig hilsen

Pernille Gyldensøe

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post80

Forslag til ændring af afhøringsmetoder af små børn i forbindelse med seksuelle overgreb

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tor, marts 01, 2012 10:32:53

Der er mennesker, som trods personlig smerte kæmper for, at forbedre forholdene for andre ofre og pårørende i sager om seksuelle overgreb. Som en vigtig del af deres egen heling, er det konstruktive og fremadrettede blevet en bærende del af dette velargumenterede forslag. Oplægget er udarbejdet af medlemmer her fra netværket "Mere politisk fokus på overgreb mod børn" og fremsendt til:

Justitsminister Morten Bødskov, samtlige medlemmer af Folketingets Retsudvalg, Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen, Bestyrelsesformand for Børns Vilkår Peter Albæk, Psykolog v/Red Barnet Kuno Sørensen, Formand for Psykisk Sårbar Poul Nyrup Rasmussen, Formand for Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark Jan Jørgensen samt stifter af "Mere politisk fokus på overgreb mod børn" Pernille Gyldensøe. Der udarbejdes endvidere et særskilt forslag til Socialminister Karen Hækkerup og Socialudvalgets medlemmer.

Det er bidende nødvendigt, at hele systemet omkring de misbrugte børn fungerer optimalt. Vi skylder dem, at gøre alt tænkeligt for, at de føler sig trygge under hele processen. Mit håb er, at man i forbindelse med de kommende Børnehuse vil tage forældrenes reflektioner og forslag med i overvejelserne.

Der vil være nogle andre hensyn at tage, såfremt det handler om incest-familier.

Da familien ønsker, at være anonyme, er jeg dem behjælpelige med at videreformidle deres vigtige forslag. Del meget gerne informationen. Jo flere vi er, der påvirker, jo større håb er der for forbedringer.

Forslag til ændring af afhøringsmetoder af små børn i forbindelse med seksuelle overgreb

Som bekendt foretages afhøring af små børn, af en politiassistent med særlig efteruddannelse. Så vidt vi kan se af uddannelsesprogrammet drejer dette sig om et 10 dages kursus med årlig opfølgning. Afhøringen optages på video til senere brug i retten. Videoafhører og en politiassistent kommer på hjemmebesøg ½-1 time dagen før, så barnet har hilst på dem. Forældrene må ikke være til stede ved afhøringen. Barnet sidder i en sofa evt. sammen med en trygheds person under afhøringen. Information til vores dreng, der på daværende tidspunkt var godt 4½ år var, at han blot skulle snakke med videoafhøren om, hvordan det var at gå i børnehaven. Denne videoafhøring tillægges en tung vægt i forhold til bevisførelsen.

Herudover afhøres forældrene af en politiassistent. Denne afhøring tillægges minimal vægt i forhold til bevisførelsen.

Vores forslag er følgende:

- uddannelse af retsbørnesagkyndige
- at afhøringer foregår over tre gange i et legerum
- at retsbørnesagkyndige er med ved afhøring af forældrene.
- at man i højere grad vægter forældres eller anden fortroligs udsagn i den videre efterforskning og bevisførelse
- at man øger fagligheden hos de, der arbejder med sagerne

Uddannelse af retsbørnesagkyndige
Vi foreslår, at man i stedet for at efteruddanne en politiassistent til videoafhører, giver erfarne børnesagkyndige en efteruddannelse i de juridiske aspekter, der er nødvendige for at kunne foretage en afhøring. Dette på linje med retsmedicinere og retspsykiatere.

Vi mener, at man for at kunne afhøre små børn, må have indgående kendskab til børns kognitive udvikling, deres måde at huske og udtrykke sig på samt grundig viden og erfaring med om børns reaktioner på trusler og traumer /PTSD (se vedhæftede rapport fra Børnerådet m.fl., s.16-17 samt eksempel fra "vores sag"). Man må desuden have klinisk erfaring med at aflæse små børns reaktioner på det der tales om, deres behov for ind imellem at trække sig i samtalen, og hvordan man skaber tryghed for et traumatiseret barn.

Det vil kræve en uddannelse svarende til børnepsykolog eller børnepsykiater samt længerevarende klinisk erfaring. Man vil aldrig kunne give en politiassistent samme viden og erfaring selv om denne efteruddannes. Derimod vil det være muligt at give en børnepsykolog eller børnepsykiater indsigt i de juridiske forhold, som er nødvendige for at kunne varetage en afhøring.

At afhøringer foregår over tre gange i et legerum
Vi mener, at en afhøring skal foregå over flere gange f.eks. tre gange i et rum indrettet med legetøj. Børnene har ofte været svært manipuleret, truet med politi og forældres vrede og kan i den grad være i tvivl om voksnes hensigt og troværdighed. Det er derfor vigtigt at barnet får den fornødne tid til at blive tryg ved afhøren og situationen. Det har f.eks. brug for at erfare, at forældrene stadig er der, når det kommer ud fra afhøringen og ikke er blevet taget af politiet eller skudt, som vores søn var blevet fortalt. Endvidere må man tage hensyn til, at det er helt unaturligt for et barn, at skulle sidde i en sofa og fortælle om så vanskelige ting uden at have muligheden for at bevæge sig rundt og "gå ud og ind", af det som er så svært at tænke på ved f.eks. at lege lidt. Man kan ikke forvente, at et barn - specielt ikke et traumatiseret barn -vil have den fornødne ro og tryghed til at sidde i en sofa og fortælle en fremmed person sammenhængende om overgreb i løbet af den tid, som en afhøring varer (for vores søn 20 min - ½ time) (se vedhæftet artikel af Mimi Strange, samt artikel af Kirsten Moesgaard).

Barnet bør have mulighed for at bevæge sig rundt i lokalet. Afhøreren bør være på gulvet sammen med barnet og deltage neutralt i evt. leg for at skabe den fornødne ro og tryghed. Det skal her bemærkes, at en erfaren børnesagkyndig netop har viden om, hvordan man i sit fysiske udtryk, toneleje og i de sætninger man formulerer, forholder sig neutralt til barnet, så det ikke påvirkes (f.eks. i leg kun gør, hvad barnet evt. instruerer en i at gøre, men aldrig tager initiativ eller kommer med forslag). Det kræver dog viden og lang tids klinisk erfaring, at kunne mestre disse teknikker. En børnesagkyndig afhører vil desuden have mulighed for at kunne aflæse barnets kropssprog og følelsesmæssige reaktioner, f.eks. øget motorisk uro, angst etc. En sådan vil også kunne vurdere om der i barnets forklaringer er sanseindtryk og beskrivelser af følelser, hvilket gør vidneudsagnene troværdige. Et lille barn kan netop ikke som en voksen "regne ud", hvordan det må opleves, hvis ikke selv de har stået i situationen. (se i øvrigt Mimi Strange og Børnerådet). Det er i den sammenhæng meget vigtigt at man forstår, at en observation af et barn er noget helt andet end en terapeutisk intervention, hvor man jo selvfølgelig påvirker barnet. Det synes som i hvert tilfælde nogen jurister ikke helt er klar over denne forskel.

Man kan mene, at det vil være for voldsomt for et barn, at skulle afhøres over tre gange. Men, hvis det ikke har været udsat for overgreb, vil det blot opleves som hyggeligt. Har det været udsat for overgreb, er det i vores øjne langt mere skadeligt for barnet ikke at få en reel mulighed for at fortælle om overgrebene. Vores søn, som jo ikke forstår det juridiske system, retssikkerhed etc. kæmper stadig med at forstå, hvorfor det den mistænkte gjorde ikke fik nogen konsekvenser. Det fylder faktisk så meget i hans verden og selvforståelse, at det er et meget centralt punkt i hans helingsproces, at skulle lære at leve med det. Set i bakspejlet ville det klart have været bedre for ham, om overgrebene ikke var blevet anmeldt. Ikke fordi afhøringen var traumatisk, men fordi han så ikke havde fået oplevelsen af, at politiet faktisk syntes, at det var i orden at mistænkte gjorde de ting ved ham, som han nu gjorde.

At retsbørnesagkyndige er med ved afhøring af forældrene
Desuden mener vi, at det vil være hensigtsmæssigt at en retsbørnesagkyndig deltager ved afhøring af forældrene. En sådan vil kunne indsamle oplysninger om barnets tidligere adfærd, om der er adfærdsændringer svarende til, at barnet kan have været udsat for overgreb, om de udtalelser barnet er kommet med er karakteristisk i forhold til alderen for et barn, der har været udsat for overgreb og ikke mindst kunne vurdere om barnets adfærd og følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med, at det har fortalt om overgrebene tyder på at barnet har været udsat for overgreb. (se evt. Mimi Strange og Kirsten Moesgaard).

Man kan endda tænke, at en retsbørnesagkyndig i nogle tilfælde vil være i stand til afværge sager, som ikke er reelle på baggrund af deres viden.

At man i højere grad vægter forældres eller anden fortroligs udsagn i den videre efterforskning og bevisførelse
Det kan undre at man ikke i højere grad tager det, som barnet har sagt til forældre eller andre med i betragtning, når man vurderer, hvilke efterforskningsmæssige skridt der skal tages. F.eks. hvis barnet nævner andre børn, billeder eller lignende. Vores søn har f.eks. flere gange nævnt over for os, at vedkommende tog billeder, hvilket politiet er informeret om. En ransagning af ens computer er klart et indgreb i privatlivets fred. Men sådanne sagers alvor taget i betragtning, synes det at være et forholdsvist lille indgreb.

At man øger fagligheden hos de, der arbejder med sagerne
I vores øjne vil ovenstående give mulighed for at børnesagkyndige og politi vil kunne få et frugtbart samarbejde, hvor man bedst muligt støtter sig til hinandens viden og ressourcer. Et sådant samarbejde vil også kunne øge politi og juristers viden om børns udtalelser og reaktioner ved overgreb, samt hvilke alvorlige konsekvenser det får for et barn, at have været udsat for overgreb. Det er vores indtryk, at deres nuværende viden i for høj grad bygger på forestillinger, som er forladt af fagpersoner og, som der ikke er fagligt belæg for. Man kan få indtrykket af, at man måske er lidt utilbøjelig til at erkende, at der ikke er tale om en ekspertviden og deraf behovet for at læne sig op ad andre faggrupper, der har den fornødne viden og erfaring. Det kan endda synes som, at der i nogen grad hersker mistillid mod børnesagkyndiges faglighed. Det skyldes måske i nogen grad nogle uheldige sager for år tilbage. Men måske også, at man når man besidder en begrænset viden, ofte ikke har blik for, hvor meget man faktisk ikke ved og derfor er tilbøjelig til at drage forsimplede slutninger.

Det er klart, at der vil være tale om en dyrere løsning. Men som systemet fungerer nu, får de helt små børn reelt set ikke mange chancer for at fortælle om overgrebene. Det er klart, at man af hensyn til retssikkerheden må være sikker på, at der har fundet overgreb sted. Men med det nuværende system, kan man være bekymret for, at det netop er de mest alvorlige sager, hvor børnene har været alvorligt truet og manipuleret, er angste og evt. lider af PTSD og sager, hvor børnene er meget små, der falder igennem det meget "grovmaskede net", der spændes ud. Man må selvfølgelig ikke gå på kompromis med retssikkerheden, men man skylder de børn, der har været udsat for overgreb, at der gøres en optimal indsats. At man benytter de fagfolk, der har den største ekspertise til de forskellige problemstillinger og at man samarbejder fordomsfrit. Dvs. børnesagkyndige til at tale med og vurdere barnet og politifolk og jurister til at tage sig, at de juridiske og mere politimæssige opgaver.

Det er en stor skam, hvis modstand mod at lytte til andre faggrupper, der har ekspertisen, fordomme og evt. gamle stridigheder faggrupper imellem får lov at forhindre, at vi som samfund gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe de små børn, der har været udsat for overgreb og forhindre nye overgreb i den udstrækning det overhovedet er muligt.

Artikel af Mimi Strange:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/10084.pdf
Artikel af Kirsten Moesgaard:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/10813.pdf
Rapport fra Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og Børnerådet:
http://www.brd.dk/files/Brd.dk%20Filbibliotek/PDF%20FILER/rapporter_word/Modenoptimalmodel.pdf

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post58

Tragedien

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe ons, februar 08, 2012 18:30:53

Rundt omkring i det ganske land, findes der ubærlige og smertelige historier om små børn, der er blevet mishandlet og misbrugt seksuelt. Jeg har via min egen åbenhed, fået indblik i en del af disse tragedier. Én af dem har særligt brændt sig fast. For her skete det, som man måske flygtigt tænker, men ikke gør.

Der er vel dårlig ret mange ofre for vold og overgreb, der ikke har fået "levet" nogen ting og tanker ud omkring hævn og afstraffelse, da de så filmene om Lisbeth Salander. Med en blanding af dyb afsky og "Sådan, dit dumme svin!" sad mange af os i biografernes stolesæder, mens hun gav hendes formynder payback i stor stil eller tog endeligt afsked med hendes far.

Men det er fiktion. Det gør man jo ikke i virkelighedens verden - lader sig rive med og gør alvor af de tanker. Eller hvad? Der er denne her historie, om en lille dreng som blev seksuelt misbrugt af hans onkel. Hans søde rare legeonkel, som alle børnene elskede.

Drengen holdte på hemmeligheden. Var en rod som ung og lavede ballade. Var utilpasset og røg på specialskole. Men ingen stillede spørgsmål. Ingen undrede sig. Ingen gravede dybere i hans mistrivsel.

Legeonklen havde fortsat sin daglige gang i barndomshjemmet og var en fast bestanddel af familien. Drengen bevarede hemmeligheden omhyggeligt og snakkede aldrig med nogen om overgrebene på grund af skam og skyldfølelser.

Så blev den unge mand voksen og som så mange andre, kom tingene op, da børn i familien nåede samme alder, han selv havde haft den allerførste gang. Han betroede sig til en fætter. Det viste sig, at også han var blevet misbrugt af onklen. Den svære tavshed var brudt imellem dem og en smertelig samhørighed opstod. Sammen gik de til politiet for at anmelde overgrebene. Men blev afvist. Sagerne var forældede efter dansk lovgivning. De kom flere år for sent.

Da først der var gået hul på bylden, kunne han slet ikke holde det tilbage. Fortalte hemmeligheden til alle og enhver i en blanding af forløsning og afmagt over den manglende hjælp fra politiet.

Han opsøgte sin læge for at få hjælp, men blev også her afvist, fordi man i systemet ikke var gearet til, at gøre noget for voksne misbrugte. Først flere år efter, blev han tilbudt hjælp via en gruppe for andre misbrugte. Livet var svært, han tumlede med dystre tanker om selvmord og var dybt præget af en ubehandlet depression.

Han tog det uigenkaldelige valg. At begå selvtægt. At tage onklens liv. Han kvalte hans bøddel, blev pågrebet og dømt for mordet.

Man må ikke tage en mands liv. Det står i loven og sågar i Bibelen. Man må heller ikke misbruge børn seksuelt. Det er hverken tilladt i vores kristne tro eller lovgivningen. Men i det her tilfælde og mange andre gamle sager om misbrug, bliver overgrebene gjort straffri. Fordi ofret holder for mange år på de smertelige hemmeligheder.

Den lille dreng, der engang blev gjort fortræd, skal nu afsone 12 års fængsel for mordet på hans krænker. Dommen er blevet stadfæstet uden mulighed for strafnedsættelse på baggrund af overgrebene. Dommeren i ankesagen henholdte sig til lovgivningen om Forældelsesfristen på seksuelle overgreb og afviste, at tage hensyn til de overgreb som begge ofre havde oplevet som børn.

Var det sket, hvis de havde haft muligheden for, at retsforfølge onklen? Kan tragedien alene tilskrives vores - i mine øjne - urimelige frist på seksuelle krænkelser? Nej, der er fejlet fra flere sider af gennem årene.

Den største fejl var, at der ikke blev grebet fat i drengens daværende mistrivsel. At man var for berøringsangst og for dårligt oplyst til at vide, hvad man skulle stille op med denne her "umulige dreng". Han blev problemet og man ulejligede sig ikke med, at finde ind til problemernes ophav. Det er ganske utilgiveligt, at man ved praktiserende læge kan blive afvist på den måde, når man som voksen endelig tager mod til sig og rækker ud efter hjælp. Hvor mangler der dog i den grad et bedre samarbejde og oplysningsarbejde mellem sundhedssystemet og dem der beskæftiger sig med voksne med senfølger.

Denne tragiske historie har brændt sig fast i mit indre. Den burde om noget være en lærerig lektie for os allesammen til, at gøre området omkring de misbrugte endnu bedre bl.a. i forhold til tidlig indsats, oplysning og uddannelse, behandlingstilbud og lovgivning.

Støt op om ophævelse af Forældeldesfristen på dette link

  • Kommentarer(5)//blog.smuktliv.dk/#post52

Cecilies historie

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe tir, februar 15, 2011 00:44:48
Cecilies historie er så hjerteskærende og fatal. Som 7-årig gik hun til købmanden, blev bortført og voldtaget af en voksen mand.

Hun pakkede overgrebet følelsesmæssigt sammen, voksede op og kom i arbejde som lærer. For 2 år siden brød hun sammen og blev psykisk syg. I stedet for hjælp, blev hun kastet rundt i systemet, fik afslag og afvisninger.

I dag er hun 27 år. Selvmordstruet og indlagt på den lukkede afdeling.

Sådan skal det ikke være. Sådan må det ikke være. Der skal være en klar handlingsplan og et beredskab, der tager hånd om ofre for seksuelle overgreb.

Hvis man er i tvivl om økonomien i det, skal man se det samfundsøkonomiske aspekt i seksuelle overgreb. Der bruges uanede ressorucer på lappeløsninger, når vi taler om seksuelle overgreb. Penge på bekæmpelse af kriminalitet, stofmisbrug, overførselsindkomster m.m. En omrokering af de ressourcer, der bruges til bedre hjælp for ofrene vil uden tvivl kunne betale sig.

Læs mere på dette link.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1503505.ece

  • Kommentarer(2)//blog.smuktliv.dk/#post12

Susan fra "Desperate Housewives" endnu et offer

Andres bidragOprettet af Pernille Gyldensøe ons, december 22, 2010 18:40:56

I et gammelt dameblad fra 2007, læste jeg i går om den populære skuespiller Teri Hatcher, der spiller Susan Meyer i "Desperate Housewives" også har været udsat for seksuelle overgreb i hendes barndom. Det anede jeg ikke..

Hendes onkel havde forgrebet sig på hende, fra hun var 5 år. På grund af skyld og skam gemte hun på hemmeligheden helt frem til hendes voksne liv.

Overgrebene havde fortsat med andre piger. Onklen var blevet arresteret og tiltalt for seksuelle overgreb mod genboens datter, samt én af pigens veninder. Veninden begik selvmord og skrev i sit afskedsbrev, at de måske undrede sig over hendes valg, men at de kunne spørge Dick (Teri Hatchers onkel).

Chokket over, at hendes onkel havde fortsat overgrebene og den unge piges desperate valg, gjorde stort indtryk på hende. Onklen var på nippet til at blive frikendt igen, da ingen af pigerne turde melde sig. Efter lange overvejelser besluttede Teri sig for, at give hendes vidneforklaring om onklens overgreb i hendes barndom.

Teri Hatchers vidneudsagn belastede onklens sag og han endte til sidst med at erkende sig skyldig i seksuelle overgreb mod 4 børn. Han blev idømt 14 års fængsel.

Man kan sige meget om amerikanerne. Men deres retssystem er noget mere handlekraftigt end vores nølende herhjemme.

Dejligt, at en stærk moden kvinde tager et så beundringsværdigt valg om at bryde tavsheden, for at hjælpe andre ofre. I kraft af hendes skuespiller-karriere er hun et kæmpe forbillede for mange - unge som ældre kvinder - og kan med hendes historie hjælpe med at af-tabuisere seksuelle overgreb på en positiv måde.

  • Kommentarer(0)//blog.smuktliv.dk/#post5